Kære du,

Først og fremmest tusind tak for dig brev! Det gør mig trist at læse, at du føler dig dårlig til gymnastik, og at det påvirker dit humør. Jeg kan godt forstå, at du sammenligner dig med dine holdkammerater, det tror jeg, er en vane, vi desværre er mange der har. Men det lyder også som om, at du er alt for hård ved dig selv <3 Det er rigtig stort af dig, at rose dine holdkammerater. Har du tænkt over, om de synes det samme om dig?

Nogle gange kan man have utrolig negative ideer om sig selv, som andre slet ikke ser eller oplever, men derfor kan jeg godt forstå at det fylder og går dig på.

Har du prøvet at spørge dem på dit hold hvordan de har det med gymnastik for tiden? Det kan være, at nogle har det på samme måde, eller at de har et helt andet syn på dig, end du selv har. 

Måske kunne du også gøre dig nogle tanker om, hvad det egentlig betyder, at være god til gymnastik? Og hvad betyder det, hvis man ikke er god til gymnastik? Skal det afholde dig fra den sport, som du faktisk holder af?

Det kan måske være svært, ikke at gøre gymnastik til en konkurrence - det oplevede jeg i hvert fald selv, dengang jeg gik til springgymnastik. Men måske kan du alligevel få noget godt ud af gymnastik, selvom du ikke føler dig så god som de andre.

Jeg synes, at det er mega sejt, at du kæmper for at holde hovedet koldt, som du selv skriver! Det lyder som om, at du ikke helt har lyst til at give op.

Du skriver også, at du elsker gymnastik, og det er jo en sindssyg vigtig drivkraft, som du, i mine øjne, ikke må lade blive ødelagt af, at du føler dig mindre god end de andre <3

Jeg håber, at du, uanset om du stopper eller ej, bliver glad for din beslutning. Og så må du ikke glemme at tro på dig selv! Jeg er stensikker på, at du har gået til gymnastik i så mange år, fordi du er dygtig og har de evner der skal til. 

Husk at du altid må skrive til os i rådgivningen, hvis du har brug for det. Vi er her <3 

Kærlig hilsen

Sara