Jeg vil rigtig gerne have styr på mit liv
Hej Girltalk. jeg er en pige på 14 år. i starten af skoleåret flyttede jeg skole fra Jylland til Fyn, siden jeg har flyttet skole er jeg begyndt både at få Tvangstanker, Angstanfald (jeg ved ikke om jeg har angst, jeg har nemlig ikke sakket med min læge) og jeg er begyndt at skade mig selv. jeg vil rigtig gerne have styr på mit liv, lade vær med at skade mig selv, og stoppe Tvangstankerene\/Angstanfaldene, men jeg ved virkelig ikke hvordan.
tak på forhånd.
GirlTalks svar
Kære Sille,
Tusind tak fordi du skriver ind til Pigetanker. Jeg vil først og fremmest sige, at du er ekstrem modig at skrive herind med dit problem og dine tanker. Jeg vil også fortælle dig, at du ikke står alene. Vi får ofte henvendelser fra piger, som har det så dårligt, at de føler, at selvskade er den eneste vej ud. Når vi oplever svære ting i livet, kan man reagere på mange måder, og det virker som om, at du er havnet i en svær cirkel, som ikke er nem at komme ud af. Men heldigvis kan man bryde cirklen - og allerede fordi du har skrevet ind til GirlTalk, har du taget et stort og sejt skridt i den retning!
Jeg forstår også godt, at hele din situation føles uoverskuelig, og at en flytning kan gøre en endnu mere ængstelig. Det kan være meget grænseoverskridende at skulle være tilpasse sig en ny hverdag i en ny by, så der kan angst og trangen til selvskade være rigtig hårdt.
Nu skriver du ikke noget om, hvad det er ved flytningen som har fået dig selv til at tænke på selvskade, men jeg går ud fra, at du ikke har lyst til at have det dårligt trods alt <3 Når jeg læser dit brev tænker jeg på hvorfor trangen til selvskade er opstået hos dig? Kan det være at du føler, at selvskade er den eneste måde, du kan føle, at du har kontrol med dig selv, fordi der sker så mange ting omkring dig, som ikke er rare? Måske kan det være en hjælp til dig selv at overveje, hvad tanken om selvskaden betyder for dig og hvilke ting der gør, at du har det dårligt.
Du nævner selv, at du gerne vil have det bedre og ikke ved med sikkerhed, om du har angst. Jeg vil råde dig til at stille dig foran et spejl, lukke øjnene, trække vejret dybt helt ned i maven og så åbne øjnene og se dig selv i spejlet og sig: "jeg er stærk, jeg er elsket, og det hele skal nok gå". Herefter tror jeg, at det vil være en god ide at tage fat i egen læge eller en anden voksen, så en professionel kan hjælpe dig bedst muligt videre, selvom jeg godt kan forstå hvis det også virker svært.
Forsøg at tage imod al den hjælp, du får nu med åbne arme, og ikke vær bange, for tro mig, når jeg skriver, at folk omkring dig kun vil dig det bedste <3 De vil gøre alt, hvad de kan, for at du kan få det bedre.
Husk på at du også er meget velkommen til at skrive ind til os på chatrådgivning eller SMS -Der er jeg eller en af mine seje og søde kollegaer klar til at skrive med dig, og hos os er der ikke noget, som er for stort eller småt at skrive om!
Jeg sender dig en masse tanker og kram!
Knus fra Kamilla
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tænker konstant på hvordan andre ser mig
-
Jeg skal have huller i ørene
-
Hvordan kommer jeg videre efter det her?
-
Er det min egen skyld at blive holdt udenfor?
-
Hjælp, jeg vil gerne have min første BH
-
Mine forældre har taget min ekstra mobil
-
Der er en dreng i min klasse jeg godt kan lide
-
Jeg stresser helt vildt over eksamen
-
Synes bare ikke altid det er så let at være mig
-
Er jeg ikke så straight som jeg troede?
-
Hvordan fortæller jeg mine forældre at jeg har en kæreste?
-
Jeg er bange for at jeg aldrig får min menstruation