Usikker på om jeg gør det rigtigt
Hej Girl talk
Jeg er en pige på 13 år jeg er begyndt at oninere og syndes det er rat men det er svært for mig og hvide hvor mange fingre man skal putte op for neden jeg syndes personligt at en finger er nok men når jeg høre om det er det tit 2 eller flere og det gør mig usikker på om jeg gør det rigtigt
GirlTalks svar
Hej Mille,
Først mange tak for at skrive det her spørgsmål ind til os her på GirlTalk <3
Hvor er det dejligt at du er begyndt at udforske din krop og onanere, og at det føles rart og dejligt. Det er lige præcis sådan det skal være. Jeg synes også at det er vildt modigt, at du skriver ind om det her, netop da mange sidder ligesom dig og kan føle de samme usikkerheder. Jeg havde selv mange af de samme tanker og bekymringer, da jeg var din alder, og ville have været rigtig glad for at se dit brev dengang og vide at jeg ikke var alene.
Du skriver, at du er usikker på om du gør det rigtigt. Onani kan være rigtig mange ting, og der er ikke en rigtig måde at gøre det på. Du kan ikke gøre noget forkert, og din måde at onanere på er ikke nødvendigvis den samme som for en anden. Nogle putter ikke fingre op i sig men rører i stedet på klitoris eller uden på vulva. Hvis du selv synes at 1 finger er nok, så skal du bare gøre det. I takt med at du bliver ældre og måske begynder at have samleje på et tidspunkt, kan det være at flere fingre vil føles bedre. Men det finder du selv ud af ved at eksperimentere og prøve dig frem. Uanset hvad, så gør du det helt rigtigt, så længe du mærker efter, hvad der føles godt for dig.
Hvis du stadig er i tvivl eller har tanker eller spørgsmål, er du altid velkommen på Girltalks hjemmeside i vores chat eller til at skrive til vores brevkasse igen. Du er super sej, og jeg ønsker dig alt det bedste!
Knus Elisabeth
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?