Jeg føler ikke, at jeg er god nok
Kære Girltalk
Jeg er en pige på 17 år, som kæmper utroligt meget med mit selvværd. Jeg føler ikke at jeg er god nok, hvilket gør at jeg er mega usikker.
Jeg har altid været en meget følsom pige, og fået meget ros for at jeg tør at sige det højt hvis noget gør mig ked af det. Dog har det ændret sig med årende, da jeg tilbage i 4-6 klasse blev mobbet med at jeg var nem at få til at græde.
Det har gjort at jeg sidenhen har været god til at pynte lidt på historien, når nogle spurgte hvordan jeg havde det. Jeg er nemlig blevet rigtig god til at lyve omkring hvad den egentlige grund er til at jeg er ked af det.
Mine usikkerheder og tanker omhandler meget mit udseende og de konsekvenser jeg føler følger med til at se ud som jeg gør. Jeg har altid været den lidt større pige i min omgangskred, ikke fordi jeg er overvægtig, men jeg har altid haft lidt ekstra fedt på kroppen og så er jeg samtidig en høj pige. Jeg føler og har i mange år følt at folk valgte mig fra pga. mit udseende. Jeg har aldrig haft en kæreste, snakket seriøst med en fyr, skrevet med en fyr eller lign. heller ikke engang kysset en.
alt imens fyrende sværmer om mine veninder, føler jeg mig bare som hende den kikset, ingen gider....
Jeg føler mig lidt som en taber...
GirlTalks svar
Kære Olivia
Først vil jeg sige tusind tak for dit brev. Det er super sejt, at du skriver ind og fortæller om, hvordan du har det! Det kan nemlig også hjælpe mange andre, der har det på samme måde som dig.
Jeg ved nemlig, at der er mange andre, som har det ligesom dig. Og det er helt naturligt at føle sig usikker en gang imellem og ikke føle sig god nok. Det er du ikke den eneste, der nogle gange føler, så du er ikke alene om at have det sådan - det skal du bare vide! Du skriver også, at det særligt handler om din krop og udseende. Det ved jeg, at rigtig mange andre piger også er usikre omkring. Det er bare ikke altid, at folk viser det. Det kan være rigtig svært at skille sig ud og se lidt anderledes ud, men du er helt, som du skal være. Vi ser heldigvis ikke alle sammen ens ud, og det er kun godt.
Ikke alle fyre vil have samme slags piger, og en høj pige, der er lidt større er også super flot, og det ved jeg, at mange andre også synes. Jeg er tror virkelig på, at det nok skal komme til dig en dag! Men når det så er sagt, så forstår jeg udmærket, at det er svært at vente og se på alle dine veninder, der er omsværmet. Det er klart, at det ikke er sjovt og gør ondt.
Her hos Girltalk snakker vi med mange andre piger, som har det ligesom dig. Det er helt normalt ikke at have kysset eller lavet noget med en fyr, og det er helt okay at tage tingene i et andet tempo end ens veninder. Jeg vil lige understrege, at du bestemt ikke er en taber! Det er helt almindeligt at føle sig sådan nogle gange, men du skal vide, at du er meget værdifuld og bare det, at du kan beskrive din situation og dine følelser så godt, er virkelig flot og kan hjælpe mange andre. Det er super sejt og meget modigt at skrive ind til os og fortælle om din usikkerhed og dine følelser!
Men jeg forstår også godt, at du er begyndt at holde igen omkring, hvordan du har det, når du er ked, efter at du er blevet mobbet. Det er klart, at du holder igen, fordi du måske er nervøs for, at det sker igen. Det er en meget naturlig måde at reagere på. Og det er helt okay, at du gør det. Men har du tænkt over, om du får det bedre af at lyve om, hvordan du egentlig har det? Måske ville folk ikke reagere på en dårlig måde - tværtimod. Du skriver, at du før har fået ros for at fortælle, hvis nogen gør dig ked af det. Måske vil det samme ske, hvis du begynder på det igen. Men jeg forstå godt, at det kan være svært, og det kræver en masse mod! Men det tror jeg på, at du har, når du før har kunne gøre det <3 Du er også altid velkommen til at skrive til Girltalks Rådgivning, hvor vi meget gerne vil høre, hvordan du virkelig går og har det.
Jeg sender dig en masse gode tanker og et stort kram!
Knus Anna
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham