Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Ellen, 15 år
16. juni 2023

Jeg ved ikke om jeg skal dele mine erfaringer med min kæreste

Jeg har fået en kæreste og han er mægtig sød. Han er lidt genert og usikker og har så spurgt om jeg er jomfru for det er han. Jeg svarede så at det er jeg også og det virkede han ret lettet over. Jeg er også jomfru rent teknisk men jeg har altså været sammen med en veninde et par gange. Så det er altså ikke helt nyt for mig at være sammen med nogen, men jeg er jo altså jomfru (teknisk). Jeg er lidt usikker på om jeg har løjet overfor ham - tænker i jeg har gjort noget forkert? Jeg skal jo nok snart være sammen med min kæreste for første gang. Kommer det til og betyde noget at jeg har været sammen med en pige? Er det en fordel eller en bagdel? På forhånd tak for svar.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Ellen,

Tusind tak for dit skriv! Jeg synes du har nogle rigtigt gode overvejelser, og er sikker på, at der er mange, der kan spejle sig i dit dilemma på forskellig vis <3
 
Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at der er mange piger på din alder, der står i forskellige former for  dilemmaer i forhold til det at være jomfru - eller ikke være jomfru - så du er langt fra alene om at have sådanne tanker og overvejelser. Generelt er det helt vildt forskelligt, hvad den enkelte synes der skal til at man mister sin mødom. Derfor synes jeg, at det er op til dig at mærke efter, hvad du synes der gælder, og om du ser dig selv som jomfru eller ej. Det betyder desuden ikke, at dine oplevelser med din veninde ikke har været vigtige og forhåbentligt rigtigt gode!

I tråd med det synes jeg også, at det er helt op til dig, hvilke oplevelser du har lyst til at dele med din kæreste. Det lyder umiddelbart ikke som om, at du har haft lyst til at dele de oplevelser, du har haft med din veninde,  og det er helt okay! Det er dine personlige oplevelser, og dem skylder du ikke andre at fortælle om. Så hvis du kan finde ro i ikke at dele det med ham og kan mærke, at det er noget, du synes er rart at have for dig selv, så er der ikke noget forkert i det! <3

Hvis du kan mærke, at det begynder at føles forkert ikke at dele det med din kæreste, så synes jeg til gengæld, at du skal overveje at snakke med ham om det. Forhåbentligt er han forstående og god at snakke med. Det lyder i hvert fald som om  du synes, at han er rigtigt sød. Ligegyldigt hvad er der ikke noget galt i, at du har tidligere oplevelser med en anden end ham. 

I forhold til om det, at du har været sammen med en pige, kan gøre en forskel, så tænker jeg at alle mennesker er forskellige, og at det vil være en forskellig oplevelse, afhængigt af hvem du er sammen med. Så umiddelbart tænker jeg ikke, at det er noget, du skal være bekymret for, vil være en ulempe. Ligegyldigt hvad skal dig og din kæreste finde ud af, hvordan I gerne vil være sammen, og hvad I synes fungerer for jer. Det tænker jeg eventuelt også, at du kan snakke med din kæreste om, hvis du vælger at fortælle ham om dine oplevelser med din veninde. Det kan være, at det kan give ham noget ro at vide, at han ikke skal leve op til andre, og at I to skal finde ud af det sammen. 

Til sidst vil jeg sige, at det, at du har været sammen med din veninde, måske kan give dig en form for tryghed i at vide at du har prøvet at være intim med en anden før. Så hvis det kan give noget tryghed, så synes jeg at du skal holde  fast i det, og bruge det til at kunne finde ro i at skulle være sammen med din kæreste for første gang. Men ligegyldigt hvad, så er det vigtigt, at du husker på at mærke efter, hvad du selv har lyst til og samtidigt mærke efter, hvordan din kæreste har det i det hele <3 

Jeg håber at mit svar kunne give dig noget afklaring - om ikke andet nogle tanker du kan gå videre med. Ligegyldigt hvad du ender med at gøre, så er det vigtigste, at du mærker efter hvad der føles rigtigt for dig og går med din mavefornemmelse. Hvis du får brug for at vende tingende yderligere, er du altid velkommen til at skrive ind til vores rådgivning, så er vi mere end glade for at kunne hjælpe dig! 

Rigtig god sommer til dig <3

De kærligste hilsner

Emma <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater