Jeg stresser helt vildt over eksamen
Hej girltalk. Lige nu er alting utroligt stressede, jeg går på efterskole og vi er lige i exams delen. Men sjovt nok har denne efterskole ingen examner LØØJN jeg er ved at stresse migselv til døde da jeg skal lave 1 presentation i engelsk 1 presentation i dansk 9 presentationer i natur fag 1 presentation i matematik og et kæmpe væg maleri i kunst. Alt det har jeg haft denne her weekend til og største delen er til på fredag. Jeg forstår bare ikke hvordan det er muligt foe nogle mennesker at kunne nå alt det hvis jeg først for fri klokken 16:30 og vi spiser fra 17:30-18:00 og internettet slukker klokken 22. Hvordan skal jeg nogensinde nå det. Jeg stresser helt vildt. Jeg får bare nervøse nedsmæltninger helt uden grund. Og jeg tuder ved den mindste fejl. Selv mens jeg skriver det her. Jeg har prøvet at snakke med min lære om det men hun sagde "skal du på gymnasiet næste år. Jamen så må du ikke brokke dig det bliver kun være. Du skal ikke brokke dig der er folk der har det meget være end dig" den her lære er virkelig fucking lort. Hun kom også bare ind på mit værelse og kaldte mig ond og selvisk fordi jeg spurgte om man måtte bytte pladser i bussen. Også på mit gamle værelse der var mine roomates helt forfærdelige. Og jeg prøvede at snakke om det men så sagde hun and I kid you not "det er din skyld, du skal bare lære at tænke anderledes"
Men tilbage til stress examner. Jeg hat pretty at snakke med mine forældre om det og havde mit første full brown meltdown. Og de er det samme som alle lærene. Og tænker bare at jeg kan power through it. Men det er bare totalt urealistisk eller hvad. Er jeg bare sådan en forkælet lille møjkælli ng og det er overhovedet ikke et stort problem. Jeg ved det ikke men lige nu virker det bare meget nemmere at end it all, seriøst hvis jeg bare ikke var født eller bare døde ville jeg slæt ikke skulle bekymre mig om det. Jeg ville aldrig skulle bekymre mig om noget.
GirlTalks svar
Kære du,
Tusind tak fordi du skriver herind og deler dine tanker med os i Girltalk <3 Det er virkelig sejt, og jeg ved, at du ikke er den eneste, der er stresset over eksamen.
Først vil jeg fortælle dig, at du er helt normal. Det er helt normalt at føle sig stresset over eksaminer. Ud fra det du fortæller om mængden af eksaminer, og den tid du har til at lave det, forstår jeg godt, at du er stresset. Det er mange forskellige præsentationer du skal lave på kort tid. Jeg forstår godt, at det presser dig. Jeg synes, det er mega sejt, at du har prøvet at tale med dine lærere og forældre om det. Det er også helt okay, at du fik et melt down imens. Det betyder bare, at det er noget, der virkelig stresser dig, hvilket er helt ok <3
Eksamen er en hård periode for mange, fordi de netop oplever at være stressede. Jeg kender det også fra mig selv. Jeg prøver altid at fortælle mig selv, at det kun er en kort periode. Også prøver jeg altid at huske på følelsen bagefter. Den der følelse af lettelse, når det hele er overstået, og man mærker friheden <3 Jeg plejer også altid at købe en eksamensgave til mig selv, for at motivere mig selv lidt. Så har jeg lidt at glæde mig til på den anden side.
Mit råd til dig er derfor, at du skal gøre dit bedste. Jeg ved godt, at det kan lyde fjollet - men så længe du gør dit bedste, så er det altså godt nok <3 Du kan ikke gøre mere. Sig til dig selv, at du når det du når, og så må det være det. Uanset hvordan det går, så skal det hele nok gå. Jeg ved godt, at det kan være svært at se, mens man er i det, men du fortjener ikke at være så hård ved dig selv <3
I forhold til at du skal på gymnasiet næste år, så skal du ikke være bekymret. At gå til eksamen er noget, man skal øve sig på, og du er stadig i fuld gang med at øve dig. Jeg har været til eksamen massere gange, og jeg er stadig i gang med at øve mig. Jeg er sikker på, at du gør dit allerbedste, og det er godt nok. Du er god nok helt som du er <3 Eksaminer er bare mega hårde, men de behøver ikke fylde alt. Giv dem den tid du kan, og så vær okay med det. Jeg hepper på dig.
Her til sidst vil jeg også bare sige, at de svar du får fra dine forældre og lærer, måske ikke er det du har brug for. Det her med at "man ikke må brokke sig" fordi andre har det værre, er ikke korrekt. Vi kan ikke sammenligne vores følelser og oplevelser med andres. Det der er hårdt for anden, kan være nemt for dig og sådan er vi så forskellige. Der skal være plads til at dine følelser også er okay. Nogle gange har vi ikke brug for et konkret råd eller at få at vide at vi godt kan klare tingene fra andre, nogle gange har vi bare brug for at blive mødt i de svære følelser. Måske du kan tale med dine forældre om det, når dit overskud er tilbage? Prøve at fortælle dem, at det du har mest brug for når du kommer til dem er måske bare et kram og et "det er okay", uden at skulle bombarderes med gode råd.
Husk at vi altid er her for dig! Du kan tale med en af vores søde rådgivere, hvis du har brug for at få mere luft til de svære tanker og følelser du går med. Vi sidder klar hver aften i rådgivningen <3
Mange knus fra Emma <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Skal jeg skrive til ham?
-
Det virkede også som om, at han var mere interesseret i mig, end jeg var i ham på en måde
-
Jeg syntes, at jeg er den, som fyre ser ned på
-
Jeg føler, at jeg har ADHD, men jeg ved ikke, om det bare er sådan jeg er?
-
Jeg synes virkelig, at det hele er en træls situation, for jeg vil ham så gerne, at det gør helt ondt indeni at tænke, at det nok aldrig kommer til at ske
-
Føler tit jeg bliver brugt på alt mulig
-
Hvad gør man, hvis et barn går rundt med høj selvmordstrang?
-
Det giver bare ikke mening for mig, da jeg jo ikke kender ham og kun har mødt ham en gang
-
Jeg ved ikke rigtig, om det er gengældt, men hun virker så sød og smiler så pænt
-
Men da vi så var kommet i seng, mærkede jeg lidt vådt dernede, og så havde jeg blødt
-
Er det noget, der kan komme med tiden, eller skal jeg bare vænne mig til at have "døde" nipples?
-
Hun har lovet ikke at sige det til nogen, fordi jeg ved det bare vil ødelægge alt, hvis nogen finder ud af det, men jeg ved ikke, om jeg kan stole på, at det ikke slipper ud