Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Ulla, 12 år
02. juni 2023

Hjælp, jeg vil gerne have min første BH

Hey Girltalk jeg har et problem det er at de toppe bh’er kald det hvad du vil de er gamle altså de er tilbage fra 5-10 år siden hvor min store søster brugte dem så tænkte mine forældre “de kan hun da bruge” ja men de virker ikke mere fordi mine bryster er blivet for store og ved ikke hvordan jeg skal sige
Det til hende såååå har i nogen ideer om hvordan jeg kan
Sige det og hvor jeg\/vi kan købe nogen billige bh’er

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Ulla,

Tusinde tak for dine tanker. Jeg ved, at du ikke er den eneste pige, der står med et lignende dilemma, så virkelig sejt, at du skriver herind til pigetanker! <3

Jeg kan se, at du skriver, at du har fået din søsters gamle toppe, og at de ikke duer længere, da de er for små. Jeg tænker, at det nok er fordi, at du har brug for noget med lidt mere støtte i, som en rigtig BH netop har. Det er helt normalt, når man kommer i puberteten, og jeg fik faktisk også min første rigtige BH som 12-årig. Man skal også huske på, at ingen kroppe er ens, så dine bryster ser nok heller ikke ud, som din mors eller din søsters, hvilket er helt normalt.

Jeg kan forstå, at du ikke helt ved, hvordan du skal fortælle det til din mor, og det kan jeg godt forstå. Det er altid svært at skulle starte en samtale om noget, som man måske synes er lidt pinligt, eller bare noget, som man ikke har snakket så meget om før. Men din mor har helt sikkert stået i samme situation, da hun var på din alder. Hun ved lige netop, hvad det vil sige at gå med BH og det at skulle finde en, som der passer. 
Jeg tænker sådan set, at du bare kan fortælle hende, at du ikke kan passe din søsters gamle toppe længere, og at du har brug for nogle andre<3 Det vil hun helt sikkert kunne forstå og hjælpe med. Det kan også være at din storesøster eller en anden, som du kender, vil hjælpe dig med det.

Dengang jeg skulle starte med at gå med BH, gik jeg faktisk i H&M og prøvede lidt forskelligt på, da de ikke var særligt dyre. Men ellers er det også altid en god idé at få målt sin BH størrelse. Det kan man gøre i undertøjsbutikker, såsom Hunkemöller, Wunderwear og Change. Uanset hvilken størrelse man bruger, kan de hjælpe en med at finde noget. Det kender jeg mange piger, som har været glade for, fordi så er man sikker på, at man finder sin rigtige størrelse. Og det er faktisk ikke kun, når man skal have sin første BH at man kan få sin størrelse målt, fordi kroppen er jo hele tiden i udvikling, og kan ændre sig hele tiden. Så igennem en kvindes liv, kan man skifte BH størrelse rigtig mange gange.

Ift. at kunne finde nogle billige BH'er, så har jeg selv været glad for at bestille indefra Zalando eller på Hunkemöllers hjemmeside. Jeg har selvfølgelig også fundet nogle billige nogle i H&M og faktisk også Bilka og Føtex. Men når man kender sin størrelse, er det nemlig nemt at bestille Bh'er fra nettet. Det kan din mor også hjælpe dig med. Jeg ved i hvert fald bare, at de tit har nogle gode rabatter, og Hunkemöller kører tit 3 for 2 tilbud eller lignende.

Det er altid spændende og nervepirrende, når kroppen ændrer sig og der sker noget nyt, men frygt ikke<33 Mega meget held og lykke med at finde en Bh, som du kan passe!

Husk du også altid er velkommen til at skrive ind til os i vores rådgivning, som har åbent hver aften <3

Mange knus og kram fra Maria<3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater