Jeg ender altid med at føle mig uønsket og irriterende
Jeg har det af helvedes til. Altså mentalt. Jeg har i lang tid haft det virkelig dårligt, og hver gang jeg tror at det ikke kan blive værre, gør det. Jeg er fanget i et hul uden nogen bund, og jeg falder bare længere og længere ned. Jeg er udmattet. Jeg har efterhånden ingen venner tilbage. Jeg havde en vennegruppe som jeg elsker rigtig højt, men de snakker ikke med mig mere, og jeg har ligesom prøvet på at genoprette det der venskab, men mit mentale helbred gør det lidt umuligt da jeg ender med at virke afvisende imod dem fordi jeg simpelthen ikke kan rumme mere i mit hoved. Lige nu forsøger jeg at blive clean fra selvskade, men det er så hårdt. Jeg har ingen at snakke med. Jeg har forsøgt at fortælle om hele vennesituationen med mine forældre, men jeg ender altid med at føle mig uønsket og irriterende, da de faktisk slet ikke hører efter når jeg snakker til dem. Jeg har seriøst brug for en psykolog eller sådan noget- jeg kan snart ikke holde det her ud mere
GirlTalks svar
Kære Julie,
Tusinde tak for dit brev og for at dele dine tanker og følelser med os i GirlTalk <3 Hvor er det flot af dig, at du rækker ud og beder om hjælp, når du kan mærke, at du har det rigtig dårligt. Det er så modigt og sejt af dig, og det at bede om hjælp kan ofte være det første skridt på vej i en bedre retning <3 Og her i GirlTalk vil vi rigtig gerne lytte til dig og være her for dig <3
Det lyder som en ubehagelig situation, som du står i, og at det er lidt svært at være dig for tiden. Der er ingen, der fortjener at have det, som du har det lige nu - heller ikke dig! - og jeg tror faktisk, at de fleste ville have det på samme måde som dig, hvis de stod i den situation, som du gør lige nu! Når det er sagt, så vil jeg virkelig gerne fortælle dig, hvor mega sej du er, at du forsøger at holde dig clean fra selvskade! Jeg ved, at det er hårdt, men du fortjener virkelig at have det godt og få det bedre. Du er nemlig værdifuld lige præcis fordi, du er dig - husk altid det <3
Du skriver i brevet, at du havde en vennegruppe, som du elsker rigtig højt, men som desværre ikke snakker så meget med dig mere, da dit mentale helbred spænder lidt ben for dig. Det er jeg virkelig ked af at høre, for er der noget, som du har fortjent, så er det at have nogle rigtig gode mennesker om dig <3 Du skriver også, at du kan komme til at virke lidt afvisende overfor dine venner, fordi du ikke kan rumme mere i dit hoved - det er en helt normal reaktion at have, hvis man i forvejen går rundt og tumler med rigtig mange tanker og følelser <3 Når det er sagt, så kan det også være en naturlig reaktion at trække sig fra situationen, hvis man ikke er helt sikker på, hvad der foregår. Ved dine venner, hvorfor du nogle gange kan virke "afvisende" overfor dem? Måske de bedre vil kunne forstå dine reaktioner og "afvisninger", hvis de vidste, at du går rundt og har det rigtig skidt for tiden? Mon du kunne overveje at tage en snak med dem, hvor du forklarer dem, at din adfærd og reaktioner ikke har noget med dem at gøre, men at det er fordi, du går og tumler med nogle andre ting? <3
Derudover skriver du, at du føler dig uønsket og irriterende, når du prøver at snakke med dine forældre omkring venne-situationen, fordi du ikke føler, at de hører efter. Det lyder virkelig ikke, som nogle særlig behagelige følelser, du går med, og det er slet ikke nogle følelser, som du fortjener at have! Du fortjener at blive hørt og set! Har du prøvet at snakke med dine forældre om, hvordan det får dig til at føle, når I snakker omkring venne-situationen? Har du overvejet, om dine forældre ikke er klar over, at du egentlig bliver rigtig ked af det, når du føler, at de ikke lytter? <3
Til sidst skriver du, at du føler, at du har brug for en psykolog. Jeg synes, at det er rigtig flot og sejt af dig, at du er så god til at mærke efter inde i dig selv, at du er kommet frem til, at du godt kunne tænke dig at tale med en psykolog. Du virker virkelig som en rigtig velreflekterende pige - det er mega sejt <3 Ved du, om der er en skolepsykolog tilknyttet den skole, som du går på? Hvis der er, kunne du så overveje at tage kontakt til ham/hende, så du kan få en snak med vedkommende omkring din situation? <3 Ellers er det også muligt at snakke med en psykolog her i GirlTalk, hvis du kunne have lyst til det? Vi har psykologtillbud mod betaling i København og Aalborg, så hvis du bor i nærheden, så er du altid velkommen til at booke en samtale gennem vores hjemmeside <3
Hvis ikke, så kan du også altid kontakte sin egen læge, hvor du kan fortælle omkring, hvordan du har det, og så kan lægen vurdere, om du skal have en henvisning til en psykolog <3 Kunne du overveje at snakke med dine forældre omkring dit ønske om at snakke med en psykolog, så I måske sammen kunne tage til lægen? <3
Jeg håber, at du har kunne bruge svaret noget! Du fortjener at have det godt og at blive taget alvorlig! Du er nemlig værdifuld lige præcis fordi, du er dig <3 Husk, at du altid er velkommen til at skrive ind til os igen i rådgivningen, enten på SMS eller chatten, hvor mine kollegaer og jeg sidder klar til at lytte til dig <3
Jeg sender det største og mest kærlige virtuelle kram i din retning <3
Knus fra Signe <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Bagefter er jeg kommet til at tænke på, om jeg nu ikke er jomfru mere?
-
Det er lidt et turn-off med de beskidte fingre, selvom jeg elsker at blive rørt af ham
-
Er det attraktivt, at man har sådan et tydeligt venusbjerg, eller er det no go?
-
Det er så træls, at alle kan se min største hemmelighed, før de overhovedet lærer mig at kende
-
Det er ret hårdt at høre hende kalde ham skat
-
Hvordan siger man til sine forældre, at man er blevet kærester med en, som er to år ældre, og man aldrig har mødt?
-
Skal jeg spørge min mor, om jeg må komme på p-piller, så vi ikke skal vente mere?
-
Jeg kan ikke kommunikere med andre, fordi tankerne i mit hoved kun er rettet mod, hvad de mon synes om mig
-
Hvorfor vil kommunen gerne skille min mor og far fra os?
-
Jeg har et crush på min ven, men han har fortalt at han har et crush på en anden pige. Jeg er knust - har i nogle gode råd til mig?
-
Hvordan ved jeg om mit crush kan lide mig?
-
Jeg har et VIRKELIGT dårligt forhold til min krop