Den her gang skal jeg vinde!
Hej Girltalk.
Fortiden har jeg det utrolig svært. Prøver alt for at få min hverdag til at fungere, men det er begyndt at blive virkelig svært.
Jeg kæmper med rigtig svær angst, både social angst men også bare general angst. Har det så svært med at gå på efterskole, fordi jeg er omringet af mennesker 24\/7. Føler aldrig jeg kan slappe af, eller være mig selv. Jeg prøver alt hvad jeg kan for ikke at droppe ud, men jeg kan snart ikke finde motivationen, eller lysten til at blive mere.
Mine forældre skændes HELE tiden. Hver evig eneste gang jeg er hjemme kan jeg høre dem. Det er pisse hårdt at være i, fordi jeg går med en følelse af angst for at de bliver skilt. Hvad skal der blive af mig, hvis de bliver skilt? Hvor skal jeg bo? Altså det er nogle pisse hårde spørgsmål at tænke på..
Jeg har prøvet psykolog med følte desværre ikke det hjalp. Det var nok ikke lige mig. Ved ikke om det var fordi jeg var dårlig til at åbne mig op, eller om det faktisk bare ikke havde en virkning på mig.
Jeg er i en periode i mit liv, hvor jeg føler hele min verden er faldet sammen. Jeg er faldet ned i det dybeste hul, og kan ikke finde stigen op lige nu.
Jeg har været clean for selvskade i nu 1 uge og det er enormt hårdt, men hey jeg klarer den. Det siger jeg i hvert fald til mig selv hver dag.
Jeg føler nok at det bliver bedre end dag, jeg skal bare finde ro i min krop og i mit sind. Selvom det er en kamp, tager jeg den kamp op. Fordi den her gang skal angsten ikke ødelægge mig. Den her gang skal jeg vinde.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver herind. Tror bare jeg havde brug for at komme ud med det her.
GirlTalks svar
Kære S,
Tusind tak for dit fine brev! Hvor er det sejt, du skriver ind til vores brevkasse og fortæller om de tanker og følelser, du går med for tiden. Jeg fornemmer på dit brev, at du brænder for at få det bedre, og at der gemmer sig en hel masse mod og styrke inden i dig. Det lyder også som om, du kan blive ramt af en masse tunge og svære følelser, og at det hverken føles trygt at være hjemme hos dine forældre eller på efterskolen lige for tiden.
At være angst er en hel normal følelse at have, og jeg ved, at der er mange, der kan genkende de ting, du fortæller. At blive angst er i bund og grund din krops måde at beskytte dig mod fare - så det er rigtig godt at kunne blive angst! Men det er bare ikke så godt, når angsten kommer, når du ikke er i fare, fordi så prøver din krop jo at beskytte dig mod noget, der slet ikke er farligt. Og så er angsten faktisk rigtig meget i vejen! Det fornemmer jeg også, du føler, når du skriver, at det er rigtig svært at få din hverdag til at hænge sammen for tiden.
Det er så flot, at du gør alt, hvad du kan for at kæmpe mod angsten og blive på din efterskole! Det får mig til at tænke, at det er enormt vigtigt for dig at blive på efterskolen. Det lyder også som om, du føler et stort pres på at skulle være social hele tiden, og at du ikke føler, der er plads til at trække dig tilbage, når du har brug for det. Det er jeg sikker på, du ikke er den eneste på efterskolen, der føler! Folk har hvert deres behov for at være alene, og alles behov er helt okay. Lige nu er efterskolen dit hjem, og derfor er det rigtig vigtigt at føle, at du kan være der lige præcis på den måde, du har overskud til. Er der måske en efterskolelærer, du føler dig tryg ved, som du kan fortælle de her ting til? Måske kunne det være rart at have en snak sammen med de andre elever om, hvor vigtigt det er, at føle man kan trække sig tilbage, når man har behov for det.
Når man ofte bliver ramt af angst, så kan angsten komme til at overtage ens tanker i mange forskellige situationer. Det lyder som om, du generelt bekymrer dig meget for tiden - også i forhold til dine forældre. Sådan nogle bekymringstanker kan nemt køre i ring inde i hovedet som en ond cirkel. Det giver rigtig god mening, at du har alle de her bekymringer, men det er ikke dit ansvar at vide sådan nogle ting - det er dine forældres ansvar!
Jeg kommer til at tænke på, om du mon har snakket med dine forældre om, at du er bange for, de skal skilles? Jeg bliver også nysgerrig på, hvor tit angsten kommer, og om der også er tidspunkter, hvor angsten ikke er der så meget? Måske er der særligt nogle tidspunkter, du bliver ramt af angsten? Hvad er det i de situationer, der sætter angsten i gang? Det kan for eksempel være en tanke, en følelse i kroppen, noget nogen siger eller gør omkring dig. Nogle gange kan det være en hjælp at vide, hvornår angsten kommer, så man kan være forbedret på det. Så kan man prøve at gå den i møde med en venlighed og åbenhed, i stedet for at den kommer som et chok.
Du skriver, du ikke har haft succes med at snakke med en psykolog, og at du måske ikke er god til at åbne op. Men hvor er det stærkt, at du kan mærke, du gerne vil tage kampen op og gerne vil vinde over angsten - for ved du hvad - det kan du godt! Og du har jo faktisk allerede taget første skridt op ad stigen ved at skrive dit brev. Kunne dit næste skridt op ad stigen være, at række ud til dine forældre eller nogen på din efterskole og fortælle om, hvordan du har det? Husk at der er rigtig mange, der vil dig det bedste! Så ræk ud og så er jeg sikker på, at en masse hænder der vil gribe dig i alt det svære <3
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Jeg håber, du også kan mærke alt den styrke, du har inden i dig, og at du har mod på at åbne op over for andre. Ellers er du også altid velkommen til at skrive ind til GirlTalks anonyme rådgivning, hvis du har brug for at skrive mere! Vi har åbent hver aften <3
Kærlige hilsner,
Signe
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham
-
Kan man godt udføre seksuelle handlinger med sig selv eller med andre, når man er i sin mensperiode?
-
Noget jeg bare ikke helt forstår er, at drengene kan ikke så godt lide mig? Eller kan de?