Jeg vil så gerne have menstruation !
Hej Girl Talk.
Siden jeg var lille har jeg haft det svært med at alle de andre piger var meget længere end mig i deres udviking og krop. I 5. klasse havde størstedelen allerede fået deres menstruation, hvor jeg stadig ikke har fået min endu. Jeg ved godt at det er helt normalt, og at alle kroppe er anderledes, men alligevel er det så træls når man ikke kan snakke med de andre om ‘hvor hårdt det et at have menstruation’. Hver gang jeg er på toilet sidder jeg bare og håber på at jeg har fået min menstruation, men sådan er det aldrig. Og det værste er når de siger “du burde ikke glæde dig” for det giver mig ligesom mere blod på tanden efter at få det, så jeg kan være en af dem til at fortælle det til folk.
På et tidspunkt var jeg sammen med min veninde for at hjælpe med at holde fødselsdagsfest for hendes lillesøstre, og så var der en af pigerne der fik sin menstruation.
(De går i 4. klasse.)
Efter den gang tænkte jeg meget over at der var noget galt med mig, da en 4. klasser fik sin menstruation før mig, og jeg følte at der var noget galt med mig og min krop.
Selvfølgelig vidste jeg godt indeni at det ikke var rigtigt, og at det er helt normalt at man får sin menstruation på forskellige tidspunkter, men alligevel følte jeg mig lidt forkert på den.
Der var også et år hvor vi havde svømning i skolen, hvor jeg nogengange var den eneste pige der svømmede, fordi de andre havde menstruation. Jeg kunne ikke lade vær med at kigge hen på dem, og se hvor sjovt de havde det oppe på bænken, og det endte med at jeg fik skældud af min svømmelærer, fordi jeg holdte mere øje med dem end svømningen.
Nogle af drengene er også begyndt at blive nysgerrige på menstruation, og hvordan piger klarer det, og så sidder jeg normalt bag ved helt stille, fordi jeg ikke kan svare på spørgesmålet.
Nu hvor jeg heller ikke har fået min menstruation, er min krop heller ikke så langt i udviklingen som de andres.
Det er også noget som tit kan svække den måde jeg ser mig selv.
Mange af pigerne fra min klasse er meget høje og har lidt flere kurver, imens jeg er mere lav og ligner lidt mere bare en dør.
Engang var der også en dreng fra min klasse der bodyshamede mig og blev ved med at kalde mig flad.
(Lidt sjovt når han har manboobs.. men ikke noget hate til ham.)
Nårh, men jeg kan huske at jeg græd i dagevis pga. det han sagde, og det hjælper ikke på den måde jeg ser mig selv på..
GirlTalks svar
Kære Sophia,
Tusind tak for dit fine brev <3 Jeg kan forstå, at det her er noget, der fylder rigtig meget for dig, og det er der ikke noget at sige til. Alle de ting, der foregår ved pigens krop i den alder, som du har i øjeblikket, betyder rigtig meget for alle piger. Og du skal vide, at du ikke er alene om ikke at have fået menstruation endnu i din alder. Som du selv siger er alle kroppe forskellige, og faktisk får de fleste piger deres menstruation imellem 9-18 år, så det er på ingen måde fordi du er bagud ift. andre piger eller at der er noget galt med dig eller din krop, selvom flere af de andre piger du kender, allerede har fået deres menstruation <3
Derudover vil jeg sige, at det naturligvis på INGEN måde var okay, at ham drengen fra din klasse drillede dig og sagde de ting, som han gjorde. Det er helt forståeligt, at du blev rigtig ked af det, når du blev drillet med en så personlig ting, der i forvejen fyldte og stadig fylder rigtig meget for dig.
Når jeg læser dit brev fornemmer jeg også, at det her med menstruationen måske mere handler om, at du gerne vil være en del af pigernes fællesskab? Er det noget du kan genkende? Det er helt normalt at tænke, at hvis man er ligesom alle andre, så er det nemmere at være del af gruppen. Måske er der andre ting som kunne gøre, at du følte dig som en del af pigegruppen? Måske er der nogen som kan lide det samme musik som dig, har samme hobbyer eller noget helt tredje? Jeg tror i hvert fald, at det vil hjælpe dig, at tænke på hvad du har tilfælles med de andre piger, fremfor at tænke på hvad du ikke har tilfælles med dem.
Det kan også være en fordel at mange af pigerne allerede har fået deres menstruation. Hvis du gerne vil kunne tale med, når de snakker om det, så kan du jo spørge dem om, de har nogle gode råd til når man får det eller hvordan de oplever at have det. På den måde kan være med i snakken uden at have prøvet det endnu<3
Det er helt normalt at vi sammenligner os selv med hinanden, også piger der er både ældre og yngre. Det har jeg også selv gjort rigtig meget det meste af mit liv, så det kender jeg alt for godt til. Desværre er det også blevet noget mange kæmper med, i forhold til at sammenligne sin krop med andres og ville se ud på en bestemt måde. Alle kroppe er gode kroppe! Og snart starter din udvikling også, og så vil du opleve at den udvikling er helt unik - måske går det hurtigt, måske går det mindre hurtigt. Men glem ikke, at du skal bo i din krop resten af dit liv, så vær sød og tålmodig med den. Tænkt på alt det den kan, fremfor det du ikke føler den kan. Måske skal du øve dig i at tænke gode tanker om dig selv og din krop - en øvelse kan være at sige 3 pæne ting om sig selv, hver morgen når man ser sig i spejlet. I starten kan det føles lidt akavet, men jeg lover dig at over tid vil du kunne mærke en tydelig forskel! husk dig selv på, at du er værdifuld og god nok, lige så god som alle andre, fordi du er præcis som du er!<3
Jeg håber at du kan bruge mit svar og hvis du har lyst til at snakke lidt mere om dette, er du meget velkommen til at skrive ind på vores rådgivning, som har åbent hver aften<3
Stort knus,
Karoline <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende