Jeg spiser ikke nok i løbet af dagen, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!
hey girltalk. jeg er en pige på 13 snart 14 år og der er noget jeg går og holder på. altså, jeg har det ik altid direkte dårligt med mig selv, og det er ikke fordi jeg vil tabe mig eller noget men af en eller anden grund sulter jeg mig selv ret meget fx har jeg aldrig frokost med i skolen og mine lærere har skrevet til mine forældre og de sagde bare jeg skulle huske t tage mad med. men de forstod det ik rigtigt de troede bare jeg glemte det. og så kommer jeg også tit afsted uden at have spist morgenmad og så tænker jeg, hvorfor jeg mon gør det her ved mig selv? jeg ved det virkelig ikke og jeg ved ikke hvordan jeg skal stoppe. jeg er cirka 160 cm høj tror jeg vejer noget i starten af 40’erne så jeg syndes ikke selv der er så meget galt med det men jeg forstår virkelig ik hvad det er jeg har rodet mig ud i og føler ik der er nogen der forstår det. det har stået på i cirka 1 år, og jeg gider ik have det sådan mere!
knus fra jieun💕💌🦋
GirlTalks svar
Kære Jieun,
Jeg er så glad, for du tager dig tid til at henvende dig til vores pigetanker! Udover det synes jeg det er så sejt af dig, at selvreflektere over din situation <3
Jeg kan godt føle dig i, at du synes det er svært at forstå, hvordan og hvorfor du er endt med at sulte dig selv, som du selv skriver. Jeg kan forestille mig, at der følger nogle følelser og tanker med, som kan gøre at man tit kommer ind i nogle tankemyldre som er svære at ligge fra sig igen. Jeg kan også godt forstå, at du ikke gider have det sådan efter at det skulle havde stået på i ca. et år.
Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke er fagperson indenfor ernæring, så jeg vil klart anbefale dig, at snakke med en voksen omkring det, evt. en læge eller en skolepsykolog. Jeg tror de sidder inde med en masse erfaringer og viden som kan hjælpe dig i din situation. Når det så er sagt, vil jeg gerne prøve at komme med forslag til, hvordan man kan gribe sådan en situation an på, især når det er det der fylder for dig i din hverdag <3
Du nævner, at du ikke altid har det direkte dårligt med dig selv. Jeg tænker derfor det kan være en god idé at minde dig selv om, at det er virkelig vigtigt at få noget næring i løbet af dagen under alle måltider. Det er nemlig ikke sundt for kroppen, når man sulter sig selv. Der er b.la. nogle mekanismer i kroppen som har svært ved at fungerer optimalt, når de ikke bliver forsynet med energi gennem mad, som faktisk gør at man bliver træt og kan få hovedpine.
Det er måske en idé, at prøve at skrive dine tanker ned omkring din oplevelse med mad. Måske kunne du formulere på skrift, hvad du tænker over, når du ikke får lavet hentet madpakken med, og hvordan det påvirker dig. Nogen gange kan det, at formulere ens tanker på skrift være en kæmpe øjenåbner, fordi man lige pludselig får afsat tid til faktisk at tænke over sin egen trivsel på en anden måde. Det kan være, at du gennemgår en presset periode, som gør, at man ubevidst begynder at glemme basale behov. Det er menneskeligt, og langt fra noget kun få personer oplever. Det vigtige er, at man aktivt prøver at gøre op med sit pressede skema ved at overskueliggøre sine planer. Det kan være ved at skrive ting ind i en kalender eller snakke med nogen omkring de ting der fylder - det kan også hjælpe på at lette på tankerne.
I forlængelse af det, kunne det måske også være en idé i samspil med refleksionen, at købe ind til en lækker morgenmad, så du faktisk får lyst til at spise den om morgenen. Jeg spiser selv Chia-grød med bær. Mine kollegaer køber melblanding til boller, og laver dem dagen før, så de er klar når de skal ud af døren om morgenen. Det kan faktisk gøre meget for hjernen, når noget ser indbydende ud. Også er det jo en luksus, at man kan gøre maden klar inden man går i seng, og bare tage med om morgenen, når man skal ud af døren.
Det samme kan man faktisk også gøre med madpakken. En lækker pastasalat med nogle pesto, eller en lækker sandwich med noget kylling er også ret indbydende at se på, og lækkert at spise.
Det er virkelig en smart idé at gør maden klar inden og gøre den indbydende. Jeg havde selv en periode i mit liv, hvor jeg ikke gad tage madpakke med og heller ikke spiste morgenmad. Det gjorde, at jeg blev super træt og irriteret i løbet af dagen. Jeg fandt så på, at lave en lækker madpakke, så jeg faktisk kunne glæde mig til mine madpakker <3
Det er selvfølgelig ikke noget alle ville synes er lige fedt, men jeg synes du skal give det en chance! <3
Du lyder som en super selvreflekteret pige, så jeg er sikker på, at det hele nok skal gå. Tak fordi du delte dine tanker her, og hvis du har lyst må du altid skrive ind til os i rådgivningen. Her kan vi tale om alt det, som du har brug for <3
Kærlige hilsener,
Bianca<33
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tror ikke at min kæreste og jeg passer godt sammen..
-
Mit dilemma er, at jeg fortryder, at jeg fik mit første kys med ham
-
Nogle af mine veninder siger, at jeg godt kan lide ham, og nogle siger, at jeg ikke kan. Med alle disse forskellige meninger bliver min hjerne helt manipuleret til at tænke alt muligt
-
Bør jeg ligge mig fladt ned og sige til mine veninder at jeg har overtrådt min egen moral?
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang