Kære Cecilie, 

Tak for at dele dit brev. Hvor er det modigt, at du deler det, som er svært for dig med os. Vi skriver med mange piger, som har det ligesom dig - så du skal vide, at du er ikke alene med at kæmpe med de problemer. Jeg er derfor også helt sikker på, at dit brev kan hjælpe mange andre piger, som har samme udfordringer <3

Jeg mærker, at du ønsker at stoppe med dine kontrollerende tanker om mad.  Det er et stort skridt. Du skriver samtidig, at du har brug for nogle råd. Du skriver, at det har fyldt for dig i flere år. Jeg vil derfor først og fremmest råde dig til at overveje - sammen med din forældre - om professionel hjælp kan give mening for dig? <3

Den modsathed, som du så fint sætter ord på, i forhold til at du gerne vil ændre dit forhold til mad samtidig med at det er helt vildt svært, fordi du sammenligner dig selv med dine klassekammerater, er et meget realistisk billede på hvordan de negative tanker ikke er hele dig. Der er nemlig en del af dig, som ønsker at få et mere naturligt forhold til mad. Det skal du huske på. 

Et godt råd er at være nysgerrig på ens forhold til mad. Det kan man ved at føre dagbog, hvor man undersøger, hvordan ens dag har været i forhold til ens madvaner. Man kan eventuelt stille disse spørgsmål til sig selv: Hvordan har mad fyldt for mig i dag? Har jeg udfordret mine spisevaner i dag?  

Et andet godt råd er at tænke sin krop som blot en krop, der kan en masse livsvigtige funktioner. Den sikrer for eksempel, at man kan bevæge sig, smage, se og høre. Uden den rigtige mængde mad, så fungerer din krop ikke optimalt. Så måske det også kunne være rart for dig, at huske dig selv på, at mad er din krops benzin - og uden det så kan du ikke lave alle de ting du elsker <3

Hvis jeg skal sige noget generelt ud fra de piger, som vi har talt med i GirlTalk, så er det at det med at styre hvad man spiser og hvor meget, ofte er et udtryk for at man har brug for at være i "kontrol". Så ved at kontrollere ens madvaner, så får man en følelse af at være i kontrol. Kan du mon genkende denne følelse? Ofte er pigerne samtidig i en svær situation eller flere, som netop gør at de har oplevet en stor følelse af kontroltab over hvad der sker i deres liv, og derfor prøver at genvinde kontrollen gennem styringen af mad. 

Så jeg bliver også lidt nysgerrig på, om du mon også kæmper med en masse andre ting, end dem du nævner her i brevet? Ikke fordi du nødvendigvis gør, men hvis det er tilfældet med dig, så kunne det være godt også at begynde at tænke over.

Uanset hvad, så synes jeg at du skal dele dine tanker du har med nogen. Vi kan og skal ikke bære alt det svære helt selv gennem livet. Du har været så god til at beskrive for os, hvordan du går og har det, så jeg er sikker på at du kan dele med en anden i din omgangskreds. Jeg ved godt at det kan være svært, men jeg lover dig, at det vil føles lettere og bedre for dig, at få sagt dine tanker højt til nogen. Hvis du synes det er svært at sige det, kan du også altid starte med at vise dem dit brev <3

Du fortjener at have det godt og leve et dejligt ungdomsliv, som du er i gang med. Du er så meget mere end din krop og hvordan den ser ud, og du er lige præcis som du skal være ! <3

Jeg håber, at mit svar har kunne hjælp dig. Hvis du har brug for det, er du altid velkommen til skrive til os i rådgivningen. 

Jeg sender dig en varm krammer <3

Knus Anne