Kære Julie, 

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for dit brev. Det er så sejt, at du fortæller om din usikkerhed, og du er et kæmpe forbillede for andre piger ved at åbne op for snakken <3 

At være usikker omkring barbering er virkelig normalt - især i puberteten, hvor man begynder at udvikle sig forskelligt. Det kan være svært ikke at sammenligne sig med andre, og jeg kan godt forstå, hvis du kommer til at kigge på dine veninder og se hvad de gør. Det er dog vigtigt for mig at pointere, at noget som kropsbehåring og barbering er virkelig individuelt, og der findes ikke ét svar på hvad man skal eller ikke skal gøre.  

Hvis du gerne har villet barbere dig i lang tid, vil jeg råde dig til at fortælle dette til din mor igen. Hvis din mor tidligere har sagt nej, så kunne det måske være en idé at fortælle hende, at det betyder meget for dig at I kan snakke om sådan nogle ting og hvordan du får det, når I ikke kan tale om det? Jeg er ked af, at du ikke føler I har et mor-datter-bånd, men måske kan det at fortælle hende mere om dine følelser være et skridt hen mod at blive lidt tættere? 

Jeg håber virkelig, at du kan få åbnet snakken op med din mor, og I kan komme hinanden nærmere. Ellers vil jeg også råde dig til at snakke mere med dine veninder, hvis du selvfølgelig har lyst til det. Det kan godt være, at de barberer sig, men måske går de også med nogle af de samme usikkerheder som dig? Måske har de også et godt råd til dig, om hvordan du får talt med din mor?

Afslutningsvis vil jeg sige, at uanset om du barberer dig eller ej, så er du lige præcis, som du skal være. Det vigtigste er, at du gør hvad der føles rigtigt for dig <3

Jeg håber, du kan bruge dette brev til at få talt med din mor og åbne endnu mere op omkring din usikkerhed, for du er virkelig ikke alene om at have det på denne måde. Du er også altid velkommen til at skrive til os i GirlTalks rådgivning <3

Mange knus fra Kamilla