Er jeg biseksuel?
Jeg har ikke ret tit sovet med en veninde og de gange jeg har har vi normalt været flere og sovet på madrasser. Men her i weekenden skulle jeg sove hos en veninde for første gang, bare os 2. Og hun havde planlagt jeg skulle sove oppe i sengen hos hende. Vi sov begge to i t-shirt og underbukser. Jeg må indrømme det påvirkede mig at ligge tæt ved min veninde. Jeg kunne mærke varmen fra hendes krop, hendes lår og hendes bløde bryster gennem t-shirten og jeg havde svært ved at sove. Jeg har aldrig følt sådan over for en pige (altså lyst) og jeg synes det var meget mærkeligt og jeg kunne ikke forstå det. Jeg sagde ikke noget til min veninde om at jeg blev tændt. Er det en normal føles eller er jeg måske bi eller noget?
GirlTalks svar
Kære Lea,
Mange tak for at skrive herind med dine tanker <3 Jeg ved, at det er tanker og overvejelser som mange piger i puberteten gør sig. Derfor skal du også vide, at det er helt normalt, at du kan have sådanne tanker. Det må du endelig ikke tvivle på. Derfor kan jeg kun sige TAK for at du skriver ind og tør åbne op om det - jeg er sikker på mange kan få gavn af at læse dine overvejelser!
Du skriver, at du mærkede en lyst til din veninde, da I sov sammen, og at du oplevede det som mærkeligt og at svært at forstå det. Her har jeg lyst til at fortælle dig, at det virkelig er helt igennem normalt at udforske sin seksualitet. I puberteten sker der meget med kroppen og sindet. Man opdager nye sider af sig selv og andre, som kan være vildt spændende at udforske. Hormoner flyver rundt i kroppen og de kan i høj grad være styrende for, hvilke tanker der fylder i en.
Det er både sejt og vigtigt at opdage sin seksualitet! Hvad har man lyst til? Hvad interesserer en? Hvem interesserer en? Og mange flere ting. Det er alt sammen essentielt at udforske, og igen virkelig helt normalt. Du skriver, at du ikke ved om du er bi-seksuel eller om det er en normal følelse. Her er det essentielt at huske, at alle piger er forskellige. Nogle vil måske identificere sig som bi-seksuelle, hvis de oplever lignende ting, mens andre måske blot ser det som, at de udforsker deres seksualitet. Det vigtige er ikke, hvad du nu skal se dig selv som, men mere at du måske opdager nye ting om dig selv og din lyst.
Endnu vigtigere er det også at sige, at fordi du har haft en lyst til noget, så behøves du ikke finde ud af, "hvad" eller "hvem" du er, bare af den grund. Du er dig, og du er god nok lige som du er! Det er okay at opdage, hvad man er til. Du skylder ikke nogen at fortælle hvad du er eller ikke er, så længe du har dig selv med i det hele, så er det okay at udforske forskellige ting <3
Jeg håber, at mit svar gav dig lidt til eftertanke, og at du vil fortsætte med at være det udforskende og eftertænksomme væsen, som du har vist du er!
Husk at du altid må skrive ind til vores rådgivning, her sidder vi klar hver aften, til at skrive om lige dét der fylder hos dig <3
Mange kram / Marie <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård
-
Jeg er bange for at starte i skole her efter sommerferien
-
Jeg er bange for, at min bedste veninde er vild med min kæreste
-
Jeg savner hende rigtig rigtig meget, og jeg ved ikke, om jeg kan klare mig uden hende