Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Luna, 12 år
25. november 2023

Jeg har ikke fået menstruation og har angst for at kaste op

Har 2 ting. Første ting er at jeg gik ret tidligt I puberteten og det er gået sygt langsom altså jeg har haft udflåd i 3 år og har ikke fået min menstruation og mit bryst har vokset i 3 år og det går også langsomt. Ved ikke om det er fordi jeg ikke spiser nok men min menstruation har taget rimelig lang tid synes jeg. Min mor fik det da hun var 12 og jeg er snart 13. Jeg synes det er ret irriterende ikke at vide hvornår det kommer og tegnene kommer og går hele tiden. Er ved at blive ret utålmodig hvad gør jeg? Anden ting er at jeg har emetofobi (angst for bræk). Jeg går i 6 klasse og har ikke brækket mig siden 1 klasse. Jeg går i panik hver gang jeg har kvalme og i nogen tilfælde holder jeg mit bræk tilbage. Mine forældre ved det godt og støtter mig men det gør ikke rigtig noget ved min fobi. Jeg kan ikke koncentrere mig resten af dagen hvis nogen omkring mig har brækket sig eller hvis nogen taler om det. Jeg er særligt nervøs for at køre\/sejle\/flyve sammen med andre fordi de ikke kan holde det bræk tilbage og bare gør det. Har også trauma fra da jeg skulle hjem fra Bornholm og man kunne høre alle dem der brækkede sig (der var mange). Det var ikke luge det fedeste når man går i panik bare af at en person brækker sig. Ville ønske jeg kunne være normal som alle de andre der ikke bekymre sig om sådan noget og bare lader kroppen gøre hvad den har brug for. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Kh en pige med emetofobi, klaustrofobi, trypofobi og aquafobi 🥲

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Luna,

Mange tak for dit brev! Det er rigtig sejt, at du vil dele dine tanker <3

Til den første ting du nævner omkring menstruation vil jeg huske dig på, at det er meget individuelt hvornår man får sin første menstruation. Jeg kan godt forstå, at du er utålmodig når tegnene har været der længe, men den skal nok komme! Der er mange ting der kan spille ind i forhold til hvornår man får menstruation. Som du selv skriver, så kan det betyde noget, hvis ikke man spiser nok eller fx dyrker meget motion. Men det er helt normalt at være næsten 13 år, som dig og ikke have fået det endnu. Her hos GirlTalk skriver vi med rigtig mange piger, som har samme bekymringer som dig, så du er ikke alene med de tanker <3 

Den anden ting du nævner omkring angst for at kaste op lyder rigtig ubehageligt! Jeg tænker, at de fleste ikke bryder sig om at kaste op og den følelse er helt normal. Men det lyder til at det fylder meget for dig og påvirker dig i din hverdag, og det skal selvfølgelig ikke være sådan. Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan den fobi for bræk er opstået, ved du det?

Jeg tænker det er noget der skal bearbejdes - måske sammen med en psykolog. Måske er der en skolepsykolog på din skole eller en sundhedsplejerske? Det kan du eventuelt prøve at tale med dine forældre om, nu hvor de kender til din fobi og støtter dig. Man kan desværre ikke gå igennem livet uden at kaste op, og det er altid ubehageligt, men det skal ikke være noget, som overtager sin hverdag fuldstændigt. Hvor er det sejt du deler dine tanker her i brevkassen - det kan hjælpe andre piger, som sidder med samme tanker, så mange tak for det! <3

Jeg kan også se at du kæmper med angst til andre ting, og jeg tænker det må være rigtig svært at have så mange ting, som kan tricke en angst i dig. Igen tænker jeg, at det kunne være godt for dig at tale med en som ved noget om angst, og som måske kan hjælpe dig med det - hvis du føler det er et problem for dig <3

Jeg håber du har kunnet bruge mine svar, og ellers er du meget velkommen til at skrive ind i GirlTalks rådgivning, hvor vi sidder klar til at chatte hver aften. 

Store GirlTalk kram fra Sara <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater