Kære Nicole,

Tak for at dele alle dine tanker her hos os. Wow hvor kan jeg godt høre at der er rigtig mange tanker der kører rundt hos dig. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig et godt svar <3

Først og fremmest vil jeg nævne, at jeg synes, det er nogle rigtig gode og sunde overvejelser, du har gjort dig, og jeg er rigtig glad for, at du har skrevet ind til os. Det er enormt svært at føle sig bagud og alene, men det lyder (og heldigvis for det) samtidig som om, at du ikke som sådan føler dig holdt udenfor, men mere har svært ved at tale med på, og følge med, i de forskellige emner de andre snakker om.

På dit brev lyder det som om, at problemet godt kunne lægge mere i, at du er hård overfor dig selv, og dømmer dig selv hårdt, for måske ikke altid at kunne sige de helt rigtige ting på de rigtige tidspunkter, hvilket kan være sundt at minde sig selv om også er okay. Måske er der sidder flere i klasseværelset, som synes det er rart, at der også kommer den slags energi, og at du tør at være ærlig og ikke nødvendigvis altid "helt med på beatet".

Når du skriver, at du føler, at alle hader dig, men at du ikke ved hvorfor du tænker sådan, synes jeg at det lyder som om, at du kan komme til at dømme dig selv rigtig hårdt, men at du også er bevidst om, at du har nogle tanker, som ikke altid har lige meget hold i virkeligheden. Selvom tankerne ikke nødvendigvis taler sandheden, så er det stadig hårdt at gå med, og bestemt ikke noget, du skal gå med alene. Det lyder som om, det ville være rigtig rart at få talt med nogen om, hvordan du går og har det <3 

Du skriver, at du og din familie har mange bekymringer i forhold til din lillebrors sygdomsforløb, og at det har skabt mindre plads til dig og dine problemer, alligevel vil jeg nævne, at jeg synes, det er en god ide at fortælle, for eksempel din mor, at du føler dig bagud, alene, nervøs for din bror, og at du ikke har nogen at tale med det om. Du kunne eventuelt vise hende det brev, du har sendt ind her, og bruge det som en åbning til at fortælle hende, at du går og har det svært. En forældre vil altid hellere høre, hvordan deres barn har det, end at de går alene og holder det inde <3 

Hvordan lyder det for dig at åbne op overfor din familie? Det er altid okay at spørge om plads til sig selv, selvom der foregår andre ting, som kan virke mere akutte. Du virker skøn og reflekteret, og du fortjener at blive hjulpet, både til det praktiske med skolen og til at tale ud om det, der er svært socialt. 

Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig til at give dig mod til at fortælle om dine følelser<3 

Du er også altid velkommen til at skrive ind på vores rådgivning, hvis du har brug for at få talt nogle flere ting igennem, brug for mere konkret vejledning til, hvordan du griber det hele an, eller hvis brevet her har sat gang i nogle tanker, som du har lyst til at få arbejdet mere med. Så er vi klar til at hjælpe dig, altid<3 

Tusind kram og forstående tanker fra Girltalk<3