Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Pige, 12 år
01. januar 0001

Jeg føler mig meget utilpas med min krop

jeg føler mig meget utilpas i min krop.
hver dag (næsten) bliver jeg ked af det over hvordan jeg ser ud, i forhold til mine venner. Mine venner er slanke og perfekte og jeg er det modsatte.
jeg har vænnet mig til at blive kaldt for ting som “kost”, “mango pande” osv.

det er utroligt frustrerende fordi når jeg ligger i min seng derhjemme og har det skidt, og så bagefter spiser som det aldrig var sket.

Hvis jeg sidder i en bil eller sidder i skolen, føler jeg at jeg bliver nød til at tage en sweatshirt på min mave så det dækker, fordi ellers føler jeg at andre kigger meget.

Det er utroligt ubehageligt at jeg skal vide jeg ikke er så perfekt som de andre. Selvom de godt ved jeg har pisse svært i forvejen med at alle dem jeg elsker\/elskede er nu forsvundet eller gået bort.

Jeg Har haft selvskadende tanker og selvmords tanker og ved ikke hvad jeg skal gøre snart..

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære du,

Først og fremmest vil jeg gerne skrive, at du er vildt sej for at skrive herind med dine tanker og følelser. Du skriver, at du føler dig meget utilpas med din krop, og at du har oplevet at blive kaldt ubehagelige ting. Jeg er virkelig ked af, at du har skulle opleve de ting, og det er på ingen måde okay, at der er nogen, som har kaldt dig ubehagelige ting og har gjort, at du sidder med de svære følelser lige nu. 

Når du skriver, at du føler alle andre er "slanke og perfekte" er det vigtigt for mig at fortælle, at man ikke er perfekt, fordi man er slank, og selvom det kan føles som om alle andre har styr på alting, er det oftest på ingen måde sådan det er. Der er ingen, som har styr på alt og er perfekte, og vi er alle værdifulde præcis som vi er <3

Jeg tror desværre at mange kan genkende de tanker du beskriver - hvilket også giver god mening i forhold til hvordan verden ser ud i dag. Vi lever i en tid hvor alle skal fremstå på bestemte måder på både tiktok eller instagram eller et helt tredje, og det lægger et enormt stort pres på os som mennesker. Selvom jeg godt er klar over at der er nogle "idealer", som er formet af samfund, så synes jeg det er så synd at du holder dig oppe mod dem. Du er perfekt, fordi du er dig <3 

Det lyder til, at du er rigtig hård mod dig selv i dine tanker om dig selv, og selvom det kan være svært, så kan du prøve at tænke på, at de svære tanker ikke er virkeligheden, men noget, som føles virkeligt inde i dig, lige mens du føler det. Nu ved jeg ikke, om du har snakket med nogle om, hvordan du har det, men hvis du har mod på det, så synes jeg du skal prøve at snakke med nogle, som du er tryg ved om, hvordan du har det. Det er nemlig rigtig hårdt at gå med så svære tanker selv.

Jeg har selv kæmpet meget med at sammenligne mig med andre og tænkt dårlige ting om mig selv. Og det kan også sagtens stadig ske den dag i dag, selvom jeg er i 20'erne nu. En øvelse som jeg har brugt og lært meget af er at tale til mig selv, som om jeg var min bedste veninde. Du ville aldrig sige til din bedste veninde at hun var grim, for tyk eller uperfekt - vel? Så sådan må man heller ikke tale til sig selv. Du skal være din egen bedste veninde, altid. Så når tankerne opstår, så prøv at stop op og spørg dig selv - ville jeg sige sådan til min veninde? nej nok ikke, så skal den tanke heller ikke sige det til mig <3

En anden øvelse kan være at sige 3 gode ting om sig selv inden man skal sove eller når man lige er stået op. Det kan føles svært og påtaget i starten at sige gode ting om sig selv, men det hjælper faktisk. Over tid kan du vænne din hjerne til at tænke mere positivt - det hele handler om hvad vi fokuserer på. Ting du kan sige om dig selv kunne være: "Jeg er et godt menneske", "Jeg er en god veninde", "Jeg er god til at...", "Jeg kan godt lide mig selv", "Jeg er god nok som jeg er". Jeg er sikker på, at du kan finde på mange flere gode ting, at sige om dig selv. Ved at sige de 3 gode ting hver dag, kan du virkelig ændre din måde at tænke om dig selv på<3 

Her til sidst vil jeg også gerne give dig lidt svar på den sidste del af dit brev, hvor du skriver at du har oplevet både selvskadende- og selvmordstanker. For det lyder godt nok også hårdt. Vi skriver med mange piger, som også har sådanne tanker. Min erfaring er, at de tanker som regel opstår som et udtryk for noget. Ud fra dit brev, tænker jeg faktisk det giver mening at de tanker er opstået, fordi du går med så mange svære følelser indeni. Selvmordstanker opstår som regel ud af et ønske om at ville "væk fra noget". Kan du genkende det?

Du skriver at du både kæmper med dit selvbillede, at folk kommenterer på dit udseende og at du har det rigtigt svært oveni det hele, fordi du har mistet nogle vigtige personer. Så det at ville væk fra alt det, kan jeg godt forstå. Så du kan bruge dine selvmordstanker til, at blive opmærksom på hvad det er du gerne vil væk fra og eventuelt hvordan du kan få det bedre? Måske kan det hjælpe at lave nogle af de øvelser jeg skrev, og også dele de svære følelser du har med nogen?

Du skal i hvert fald vide at du aldrig er alene! Der er så mange omkring dig, som kun vil dig det bedste, så ræk ud! Du skal ikke kæmpe de her kampe alene <3

Jeg håber sådan at mit svar kan give dig lidt råd og opmuntring til at det hele nok skal blive bedre. Du er så mega sej og jeg ville ønske jeg kunne give dig et stort kram. Hvis du har brug for at skrive med os, så er du altid velkommen til at skrive ind til vores rådgivning, som har åbent hver aften <3

Mange GirlTalk kram herfra!

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater