Chat med os nu
Skriv et brev
Sille, 14 år
15. oktober 2023

Har nogle gange noget brunt/rødt i mine trusser, er det normalt?

Ved ik hvordan man ska forklar men mine trusser ender nogle gange med at blive såen rødlig\/brunlig i det, min mor siger det normalt noget med noget syre eller såen noget men alligvel ser jeg det ik hos andre, hva er det og hvordan ka jeh kommr af med det?

GirlTalks svar

Kære Sille

Mange tak for dit brev og for at dele dine tanker her hos os <3 

Jeg vil starte med at sige, at brunligt udflåd kan skyldes mange ting, og at det langt hen ad vejen er helt normalt. Jeg vil forsøge at give mine bedste bud på nogle årsager i brevet her, men hvis du fortsat er bekymret, så bør du altid kontakte din læge.

Årsagen til at du oplever at have brunligt udflåd kan som sagt skyldes mange ting, og da du ikke har skrevet noget om hvorvidt du har fået menstruation, vil jeg bare tage udgangspunkt i de mest almindelige årsager. Når piger skal til at have menstruation, så kan farven på menstruationsblodet godt variere. For nogen er det meget mørkebrunt de første par dage, og hos andre kan det være meget rødligt. 

Din beskrivelse af det du oplever, lyder som menstruation. Når man lige er begyndt at få sin menstruation, kan det være forskelligt hvor meget man bløder. Nogen oplever kraftig blødninger og andre kun meget lidt, og alt er lige normalt. 

Når man får sin menstruation, kan man også opleve at kroppen reagerer på det. Man kan få rigtig ondt i maven og ryggen, særligt i den nederste del. Man kan opleve humørsvingninger, at få en øget appetit og feberlignende tilstande. Disse er nogle af de mest almindelige symptomer på menstruation. Du kan læse mere om menstruation på vores hjemmeside her <3

Man skal som pige/kvinde være opmærksom på, hvordan ens underliv "har det". Med det mener jeg, at det kan være en god idé, at hvis man oplever sin menstruation har ændret sig eller man kan mærke noget ikke er som det plejer i underlivet, at reagere på det. Ens udflåd kan f.eks. advare om, hvis man har fået en bakterie i underlivet. Dette kan både ske under seksuelle forhold eller ved uhygiejnisk adfærd. 

Så hvis du på et tidspunkt oplever ubehag, kløen eller svien i intimområdet - så kan det være en god idé at reagerer på det. Men ud fra det du beskriver, lyder det ikke som noget af det.

Hvis du gerne vil undgå at få pletter i dine underbukser, så kan det være en god idé at anvende bind, menstruationskopper eller tamponer. Man kan selv vælge hvilket produkt man føler sig mest tilpas med, og det kunne måske være en god idé at tale med din mor om det, da jeg er sikker på at hun kan give en masse råd <3 

Til sidst vil jeg understrege, at det du oplever er helt naturligt - specielt hvis du ikke har fået menstruation endnu, for der kan det brunlige udflåd nemlig være en indikator på, at den er på vej. 

Hvis du fortsat bekymrer dig vil jeg anbefale dig at tage til lægen og eventuelt få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Det kan være rart at få bekræftet af en læge, at der ikke er noget i vejen med en, og at det man oplever er helt naturligt, hvis man går og er nervøs. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar. Husk at du altid er velkommen til at skrive ind til os på enten chat eller sms, hvis du har noget på hjerte. Vi sidder klar til at hjælpe dig så godt vi kan <3

Kærlig hilsen
Mathilde 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1336 Resultater