Kære Anonym

Hvor er jeg ked af at høre, at din farmor er ramt af livmoderhalskræft. Det må have været et stort chok for dig at få at vide. Jeg forstår, at det må være en svær tid som helt naturligt er forbundet med mange følelser og for mange kan man også føle sig ensom i det. Derfor er jeg også bare virkelig glad for, at du skriver herind. Jeg vil prøve at besvare dit brev så godt, som jeg kan <3

Jeg kan høre, at du har forskellige tanker om ikke at kunne dele situationen med nogle, da din farmor ikke vil have rygtet spredes og at du føler, at du trækker dig fra dine venner i skolen fordi du bliver trist. Det er klart at du bliver påvirket når nogle i skolen taler om kræft, når din farmor har det. 

I forhold til at din farmor ikke ønsker at rygte spredes: Ville du måske kunne tale med din familie om det, som allerede kender situationen? Hvis du har brug for at tale med en lidt mere udefrakommende person, så har du måske enten en god og fortrolig veninde, som du ville kunne dele det med, eller måske, at du har en god lærer eller anden voksen du vil kunne tale med i fortrolighed uden at rygtet spredes? Jeg spørger ind til det, fordi det ofte kan være ret rart at få sat ord på, hvad man føler og tænker. Når vi deler vores tanker med andre, så får vi lov til selv at mærke efter, hvordan vi selv har det. Og hvis du samtidig bare taler med en enkelt veninde, en af dine lærere eller os herinde hos GirlTalk, så bliver rygtet jo heller ikke spredt, som din farmor også har ønsket. Hvis du har brug for at tale med nogle helt andre, så må du også altid gerne skrive ind på vores rådgivning her i GirlTalk, hvor vi sidder klar hver aften til at snakke om stort og småt. Og hos os er det helt anonymt <3 

Med hensyn til din bekymring for, at du kan få kræft eller din far han få en anden type kræft, så vil jeg lige starte med at sige at når nogen i familien får en sygdom som kræft, er det meget normalt vi bliver bekymrede for om det ville kunne ramme os selv eller vores nærmeste. I Danmark har vi mange gode måder at opdage sygdomme på i deres tidlige stadie og lige netop med livmoderhalskræft bliver man som kvinde undersøgt for celleforandringer (screenet) hvert 3. år fra man er 23 år, med henblik på at opspore celleforandringer, som er det der sker i stadier længe før, det udvikler sig til kræft. På den måde kan man opdage det så tidligt, at man kan give en behandling, så det går væk, inden det udvikler sig til kræft. Så vi har et godt sundhedstilbud i Danmark der opspore mange celleforandringer i tide inden det når at udvikle sig. For dem der får kræft har man også mange effektive behandlingsformer for kræft, så kræft er for mange, noget man godt kan blive rask for på lige fod med andre sygdomme.

Det kan være, at du skal tage en god snak med dine forældre omkring, hvordan du har det. Det kan være, at de har nogle gode råd eller det måske bare er rart for dig at sige til dem, at du kan være lidt bekymret for, at du eller din far kan få kræft også. Det er helt okay at blive bekymret, men det er også okay at dele det med andre, så man ikke står med sine bekymringer selv. 

Jeg håber mine inputs kan give dig en lille smule ro omkring det hele <3 Husk at være rigtig god ved dig selv i denne tid og pas rigtig godt på dig! 

Kærligst 

GirlTalk