Jeg er blevet gravid - hvad gør jeg?
hej brevkassen
jeg er en pige på 18 år som lige har fundet ud af at jeg er gravid. hvordan ved man om man vil have en abort? hvordan får man en abort? jeg vil også høre om i har gode råd til at jeg kan fortælle det til min mor? er abort overhovedet en god idé? jeg ved ikke om jeg er klar til at blive mor
kærlig hilsen
en forvirret pige
GirlTalks svar
Kære forvirret pige,
Hvor er det dejligt at du skriver ind, og deler dine tanker<3 Du skriver at du lige har fundet ud af at du er gravid, og om det har været planlagt eller ej, er det helt naturligt, at det får nogle spørgsmål frem. Du er også langt fra den eneste som står i samme situation. Derfor synes jeg også at det er virkelig sejt af dig, at du skriver ind til os. Jeg vil prøve det bedste, som jeg kan at besvare dit brev.
Det lyder som om, du faktisk allerede stiller dig selv nogle rigtige relevante spørgsmål og har nogle gode overvejelser! For i sidste ende er det dig som kan tage et valg, og det handler jo om at mærke efter indeni. Når det er lidt svært at mærke efter selv, så kan det jo være rigtig dejlig at vende sine overvejelser med andre.
Derfor lyder det også som en god ide at snakke med din mor, far eller en anden, som du føler, at du kan stole på. Hvis du føler at det kan være svært at snakke med en anden, kan du altid starte samtalen, med at fortælle at du gerne vil snakke med dem om et svært emne for dig, og at de skal give dig god tid og plads til at få sagt, hvad du har på hjerte. Hvis det er rigtig svært, så kan du også vælge at skrive et brev til dem, hvor du fortæller om din situation og dine tanker. Så kan I snakke om det, efter de har læst det.
Der er flere aspekter i at vælge at skulle være mor. Når man vælger at være mor, så handler det jo om at skulle tage ansvar. Et aspekt er den følelsesmæssige del, hvor du kan spørge dig selv, om du føler dig klar og har overskud til at trøste og opdrage et barn? Er du alene om at skulle fostre barnet, eller har barnets far også en rolle? Vil dine forældre kunne hjælpe dig? Et andet aspekt er det økonomiske, hvor man også skal gøre op med sig selv, om man har et råderum til at kunne forsørge et barn. Et tredje aspekt er jo også, at hvis du vælger at få et barn, så vil den hverdag du kender i dag også ændre sig. Så det giver jo rigtig god mening at du synes det er svært at tage en beslutning for der er mange ting at overveje <3
Uanset om du vælger at forblive gravid eller få en abort, så starter samtalen hos din egen læge. Du kan også snakke med din egen læge om din tvivl, eller bekymring. Din læge kan både fortælle dig om hvordan en graviditet vil forløbe sig eller hvordan en abort foregår.
Til sidst vil jeg også bare minde dig om, den beslutning du ender med at tage, den er helt okay, og så længe du har mærket efter indeni, så er det den rigtige beslutning<3
Jeg håber at du kan bruge nogle af de ting, jeg skriver, til at få lidt afklaring, og du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive ind til rådgivningen. Til sidst vil jeg bare ønske dig al det bedste<3<3<3
Mange kram,
Sandra
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster