Er det rigtigt at man ikke må bruge almindelig sæbe til intimvask?
Jeg har skiftet skole her efter juleferien. Før gik jeg i en rigtig dårlig klasse. Der var mange kliker og jeg blev holdt udenfor alle. Så jeg havde ikke rigtig nogen veninder. Nu har jeg skiftet skole og det går meget bedre. Jeg er allerede ved og få veninder og en af dem har spurt om vi skal sove sammen en eller anden weekend. Det vil jeg jo gern men har ikke prøvet og sove med nogen før. Jeg vil jo gerne gøre lidt ekstra ud af min hygiejne når jeg nu skal sove med en. Det er jo ikke fordi jeg ikke bader ellers for det gør jeg meget men vil jo gerne være ekstra ren og jeg mener jeg har hørt man ikke skal bruge almindelig sæbe til ens private dele? Jeg bruger normalt bare vand så men er der ikke noget bestem man kan bruge istedetfor og hvad hedder det og kan man få det i Matas? Vil også gerne vaske mig grundigt i numsen (hvis det nu er) og hvad bruger man så der? Bruger normalt bare vand men duer det med almindelig sæbe eller skal jeg også bruge det bestemte der? På forhånd tak for svar.
GirlTalks svar
Kære Line,
Tusind tak for dit brev, det er så sejt at du skriver herind og deler dine tanker<3
Først og fremmest lyder det dejligt at du er begyndt at få nogle veninder, og at I skal have en sleepover. Det lyder som om du er kommet hen til en klasse, hvor der er nogle søde piger! Jeg kan godt forstå at du er lidt nervøs, når du ikke har prøvet det før. Du skriver at du gerne vil gøre lidt ekstra af din hygiejne, og at du ofte går i bad, men at du er i tvivl om hvilken sæbe man skal bruge til intimområdet.
Hvis du vasker dig regelmæssig, så gør du mere end rigeligt. Når det gælder underlivet, kan du også nøjes med bare at skylle med vand. For det er rigtig som du skriver, at ikke al sæbe kan bruges til skeden. Har du lyst til at bruge sæbe ved underlivet, så kan man købe "intim sæbe". Det kan købes i de fleste almindelige supermarkeder, i normal, matas og på apoteket. Det er også rigtig vigtigt at du ikke vasker inde i skeden, da det kan irritere den.
Kort forklaret så sikrer intimsæbe at man ikke får skabt en ubalance i pH-værdien i skeden. Normal sæbe kan indeholde stoffer, som kan påvirke pH-værdien og den naturlige bakterieflora, og hvis denne ændres, så kan man opleve irritation, skedesvamp og tørhed. Faktisk er skeden så smart, at den er "selvrensende", det betyder at den selv sørger for at holde sig ren indeni, men det betyder ikke at det ikke også er vigtigt lige at skylle efter med vand, da der samler sig bakterier på huden i løbet af dagen. Så hvis du sørger for at holde huden ren udenpå, så klarer din krop resten.
Når det så er sagt, så får jeg helt lyst til at spørge hvor tanken om at gøre noget ekstra for din intim-hygiejne, kommer fra? Forventer du også at din veninde, gør noget ekstra af sin hygiejne? Jeg kan godt forestille mig at der kan være mange tanker omkring sin krop og hygiejne, når man skal sove med nogen. Der er også flere piger, der skriver ind til os omkring både dét at vaske sig i intimområdet, men også kan være nervøse for at svede eller lugte. Husk på at de ting kroppen gør er helt naturligt, og så længe man går i bad jævnligt, så undgår man at det bliver til gener. Min første tanke ville jo faktisk være at du slet ikke behøver gøre noget ekstra ud af din hygiejne for at få en god sleepover<3
Jeg håber at du kan bruge mit svar og at I får en hyggelig sleepover! Du er også altid velkommen til at skrive ind til GirlTalk rådgivningen<3
Kærligste hilsner
Sandra
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård
-
Jeg er bange for at starte i skole her efter sommerferien
-
Jeg er bange for, at min bedste veninde er vild med min kæreste
-
Jeg savner hende rigtig rigtig meget, og jeg ved ikke, om jeg kan klare mig uden hende