Min kæreste bliver jaloux over mine soveaftaler med mine veninder
Jeg er gået hen og er blevet kæreste med en veninde. Jeg er glad for det og jeg føler det er godt for os begge to. Vi er selvfølgelig begyndt og sove en del sammen efter det er sket. Men jeg har jo også mange andre veninder som jeg af og til har en soveaftale med. Der er min kæreste så desværre meget jalux. Hvis jeg har sovet med en veninde så skal hun vide alt. Hvad vi havde på. Hvor bred sengen var. Hvor tæt vi lå. Om jeg fik noget at se (eller omvendt). Om der var berøring. Osv. Jeg svarer jo på det men jeg kan mærke det begynder og iritere mig. Kan jeg ikke godt tillade mig og sige det ikke lige kommer hende så meget ved og at jeg ikke rigtig gider svare på det hver gang og at jeg vl have lov og sove med mine andre veninder. Eller skal jeg blive ved og svare pænt? Hvad tænker I?
GirlTalks svar
Kære Melanie,
Mange tak for dit brev og for at dele dine tanker her hos os<3
Jeg vil starte med at sige, at jeg er glad for at høre, at du er glad for kæreste og at I generelt har det dejligt sammen. Sådan skal det jo helt sikkert føles at have en kæreste det meste af tiden. Omvendt er det også helt naturligt, at man i ethvert forhold kan have nogle udfordringer og ting man ikke er enige i. Jeg synes derfor, at det er mega sejt af dig, at du skriver herind for at få forslag til hvordan du bedst kan være i de her situationer med din kæreste hvor hun bliver jaloux.
Jeg forstår fuldt ud hvorfor det frustrerer dig, at du skal udspørges i alle detaljer af din kæreste, efter du har sovet sammen med en veninde. Det lyder trættende at skulle svare på de mange spørgsmål. Måske du også føler, at du skal forsvare dine hang-outs med dine veninder? Din kærestes opførsel kan lyde som om, at hun har problemer med at have tillid til, at du ikke laver noget seksuelt eller romantisk med dine veninder. Selvom at du hverken skal forsvare eller skære ned på dine soveaftaler med dine veninder, kan du godt hjælpe din kæreste i at have færre bekymringer omkring det.
Jeg synes du skal lytte til din følelse af, at du ikke har lyst til at skulle blive ved med at forsikre hende på den måde hun lægger op til. Samtidigt kan du måske finde en ny måde at forsikre hende på og understrege hvordan hun kan stole på dig. Hvis din kæreste kunne få følelsen af, at hun ved at hun er god nok som hun er og at du har valgt hende fremfor alle andre, fordi hun er den du elsker, så kan hun forhåbentlig være meget mere rolig i at du har veninder du er tætte med.
Jeg kan lige prøve at slutte af med at give et eksempel her - Lad os sige at din kæreste fortæller dig, at hun bliver jaloux på dine venskaber, fordi I to selv var veninder lige inden I blev kærester. Her kunne du måske snakke om hvad der skete inde i dig, dengang du kunne mærke at du ville gå fra at være veninder kun, til at ville noget mere. Ved hun fx hvordan den oplevelse var helt særlig for dig, og at du her ikke føler de samme ting for de veninder du ellers har? Måske det kunne forsikre hende om, at du selvfølgelig har valgt hende at være kærester med, fordi hun betyder noget andet for dig, end hvad dine veninder gør. Begge ting er vigtige og dejlige, og de skal ikke være i konkurrence med hinanden!
Jeg håber, at I kan få nogle gode snakke sammen, som kan være brugbare for jer begge i fremtiden. Husk du altid er velkommen til at skrive til vores rådgivning, der har åbent hver aften, skulle du få lyst til at snakke med os igen <3
Mange kærlige hilsner,
Laura
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Han har sagt til andre, at vi havde sex, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.
-
Min mor giver mig ikke opmærksomhed, men giver mig penge.
-
Jeg bliver ved med at sige til mig selv, jeg kan ikke
-
Hun fandt ud af det, da hun viste mig en tiktok om mens. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg finder det grænseoverskridende
-
Jeg føler mig dårlig til gymnastik, fordi jeg lærer langsomt
-
Det er svært, når man det ene øjeblik var mega gode venner, og det næste er man glemt eller personen lige pludselig opfører sig underligt
-
Nu kilder det helt vildt dernede og føles underligt
-
Skal jeg bare prøve at være ligeglad med, at hun virker til at vælge alle over mig?
-
Jeg elsker virkelig Melanie og hendes musik, men jeg føler bare, at det er forkert at lytte til hende nu
-
Vi har projektuge, og vi vil godt høre jer, om I har nogle ideer til nogle svar om mistrivsel
-
Jeg har en mega god veninde, men hun er tarvelig
-
Jeg har lyst til at lægge makeup, men hvordan taler jeg med mine forældre om det?