Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Sofie , 13 år
14. februar 2024

Er mit "hul" dybt nok?

Hej girltalk
Jeg ved godt at det lyder mærkeligt, men jeg ved ikke om mit hul der nede er dybt nok og faktisk ved jeg heller ikke hvor dybt det skal være. Jeg har prøvet og tage tampon i et bar gange og det er som tampon er for lang og det gør ondt når jeg prøver. Jeg har også prøvet og tage finger der op og det virker ikke særlig dybt og jeg ved ikke om det er normalt eller om jeg gør noget forkert. Jeg håber i kan hjælpe mig og det giver mening det jeg har skrevet

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Sofie,

Mange tak for dit spørgsmål og fordi du vil dele det med os her i GirlTalk <3

Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege, at der intet er galt med dig. Du er helt, som du skal være! Alle underliv er forskellige, og der er ikke nogen "rigtig" eller "forkert" dybde. Samtidig skal jeg selvfølgelig også nævne, at jeg ikke er sundhedsfaglig, og hvis din tvivl vokser, eller du føler dig urolig, vil jeg altid anbefale dig at række ud til din læge eller opsøge nogle, der har faglig viden om kroppen - fx Sex & Samfund <3

Dit spørgsmål giver bestemt mening, og da jeg var på din alder var det også noget, som jeg tænkte over. Du nævner, at det gør ondt, når du forsøger at bruge en tampon. Mange piger kan opleve at det er ubehageligt at bruge tampon i starten, og ofte kan der være flere årsager til det. Det er vigtigt at man slapper helt af i underlivet når den indføres, den skal nemlig sidde sådan at det ikke gør ondt eller man kan mærke den.

Der findes også forskellige størrelser af tamponer, så måske skal du prøve en anden slags end dem du har brugt indtil nu. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, så måske kan du spørge en god veninde eller en anden voksen kvinde til råd? Husk på at der ikke er noget pinligt i at bruge hverken det ene eller det andet, og at der gælder om at finde det, som passer bedst til din krop og dine behov <3

Jeg forstår 100% din undren, men jeg håber, at mit svar kan forsikre dig om, at der intet er galt. Og hvis du oplever gener i forbindelse med tamponer, er der jo heldigvis muligheder som bind og menstruationstrusser, der ikke skal sættes op. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og bliv endelig ved med at udforske din krop - husk blot på, at alle er forskellige <3

Du er altid velkommen til at skrive ind til os igen i rådgivningen, hvis du kunne få lyst til det.

Kærligste hilsner
Natasja 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater