Alt er bare galt
jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det men alt er ligesom bare galt. altså jeg har det fint i skolen og sådan men jeg spiser en gang om dagen og føler mig sindsyggt skyldig bare efter det. først spiste jeg bare sundere, så var det strengt 2 gange om dagen og nu en. jeg kan ikke mere. jeg har aldrig været "tyk" har altid været ret tynd, og så her i sommers tog jeg lidt på, hvilket bare gjorde alt værere. siden har jeg tabt mig ret meget.. jeg var aldrig tyk men det føltes så nødvendigt. det føles også nødvendigt at spise så lidt som absolut mugeligt lige nu, og jeg så mig selv i spejlet for et par dage siden og kom til at tænke "jeg syndes jeg er for tynd ny, jeg vil gerne stoppe" men det er somom jeg ikke kan. det føltes af en grund så nødvendigt. hvad fanden skal jeg gøre? har prøvet at tale med folk om det men de tar det ik seriøst.. pls hjælp
GirlTalks svar
Kære Carina,
Tusinde tak for dit brev, det vil jeg prøve at besvare <3
Først og fremmest så vil jeg sige, at det er rigtig sejt, at du åbner dig op og skriver herind med sådan et sårbart emne. Og så er jeg rigtig ked af at høre, at du føler, du har det svært med mad og ikke ved, hvad du skal gøre.
Jeg kan læse, at du har forsøgt at fortælle nogen om det, men ikke føler, det bliver taget seriøst - det er jeg rigtig ked af at høre, men det er så sejt, du åbner op om det. Det er nemlig altid godt at kunne dele sine tanker og følelser med nogen. Nu skriver du ikke, hvem du har snakket med det om, men hvis det er svært at snakke med dine nærmeste om det, så kunne det måske være en ide at snakke med din egen læge? Husk, at lægen har tavshedspligt og er der til at hjælpe dig bedst muligt.
Du kan også høre vores podcast, hvor Andrea Heick Gadeberg fortæller om hendes erfaringer med mad og hendes krop, og måske kan du spejle dig i noget af det, hun siger. Du kan finde afsnittet lige her.Og så husk, at der ikke er noget galt med dig, og første step for at få hjælp er at række ud, og det har du allerede gjort. Det er bare så sejt <3
Vi skriver med flere piger som oplever at have udfordringer med at spise, og mange svære tanker om deres krop og kost, så jeg vil bare sige, at jeg tror der er mange der kan genkende de ting du skriver. Generelt er det at styre sit madindtag på den måde, et udtryk for kontrol. Når vi oplever at der sker mange ting i vores liv, som jeg kan fornemme at der også gør i dit siden du skriver at alt er galt, så kan mad blive noget af det eneste man kan føle at have kontrol over. Kan du mon genkende det?
Jeg bliver lidt nysgerrig på om hvad det mon er i dit liv, som du føler at du har mistet kontrollen over? Hvilke ting er det som er gået helt galt? Måske kunne du tænke lidt over de spørgsmål, for at finde ud af, hvor det hele kommer fra. For mig lyder det i hvert fald som om, at du kunne have godt af at tale med nogen, så du kan få noget hjælp og støtte til det som er svært lige nu, og inden det bliver endnu mere svært med dine madvaner. Du fortjener at blive taget alvorligt <3
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Hvis du mærker, at du har brug for yderligere uddybning eller hjælp, er du altid velkommen til at skrive til vores chat- eller SMS-rådgivning, som har åbent hver aften, vi vil altid lytte til dig <3
De bedste hilsner
Line
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Bagefter er jeg kommet til at tænke på, om jeg nu ikke er jomfru mere?
-
Det er lidt et turn-off med de beskidte fingre, selvom jeg elsker at blive rørt af ham
-
Er det attraktivt, at man har sådan et tydeligt venusbjerg, eller er det no go?
-
Det er så træls, at alle kan se min største hemmelighed, før de overhovedet lærer mig at kende
-
Det er ret hårdt at høre hende kalde ham skat
-
Hvordan siger man til sine forældre, at man er blevet kærester med en, som er to år ældre, og man aldrig har mødt?
-
Skal jeg spørge min mor, om jeg må komme på p-piller, så vi ikke skal vente mere?
-
Jeg kan ikke kommunikere med andre, fordi tankerne i mit hoved kun er rettet mod, hvad de mon synes om mig
-
Hvorfor vil kommunen gerne skille min mor og far fra os?
-
Jeg har et crush på min ven, men han har fortalt at han har et crush på en anden pige. Jeg er knust - har i nogle gode råd til mig?
-
Hvordan ved jeg om mit crush kan lide mig?
-
Jeg har et VIRKELIGT dårligt forhold til min krop