Jeg har blødt under samleje - skal jeg være nervøs?
Hej, jeg har nu haft samleje med min kæreste 2 gange, og har begge gange blødt. Jeg har søgt lidt frem og tilbage på internettet, men føler ikke det har givet mig en ro, omkring om det er noget jeg skal gå til lægen med eller om det er normalt.
Håber at skrive til jer kunne give mig en ro.
GirlTalks svar
Kære Josephine,
Tak fordi du skriver ind til GirlTalk, og deler dine tanker med os. Det er godt du skriver til os for at få lidt mere ro på <3
Da jeg ikke er sundhedsfagligt uddannet kan det være svært for mig at svare på dit spørgsmål, men jeg vil gerne forsøge. Jeg vil i hvert fald sige til dig at du ikke skal være så bekymret, men det lyder ikke rart, og jeg kunne forestille mig, at det vil være dejligt hvis du kunne have sex med dit kæreste, hvor det ikke blødte.
Nogen kan opleve at småbløde under samleje og det er i de fleste tilfælde ganske ufarligt. Ofte skyldes det små rifter man kan få inde i skeden, irriteret livmoderhals eller betændelse/infektion i underlivet. Rifterne vil som regel hele af sig selv, hvorimod infektioner kan kræve behandling. For en sikkerhedsskyld så vil jeg opfordre dig til at tage en tur til lægen og stille dem det samme spørgsmål som du stiller her. Så de kan sikre sig at alt er okay, og evt. snakke med dig om hvad du kan gøre for at undgå at bløde under samleje <3
Hvad tænker du om at tage en tur til lægen med det? Husk man altid kan tage en forældre, kæreste, veninde, moster eller andet med til lægen, hvis det giver en tryghed. Det har jeg selv gjort en gang, og det gjorde mig mindre nervøs. En læge er vant til at tale med sine patienter om alting, og der er ikke de spørgsmål, som de ikke har fået før. Det kan være rart at huske på, at det er deres job at sikre at du er sund og rask, og kan søge hjælp hos dem <3
Jeg håber det var svar på dit spørgsmål, og så håber jeg at du bestiller en tid til lægen, så du kan få noget ro på. Hvis du kunne tænke dig at skrive mere om det, eller om noget helt andet har vi åbent hver aften på chat- og SMS rådgivningen.
Kærligste hilsner Julie <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster