Chat med os nu
Skriv et brev
Josefine, 12 år
10. juli 2024

Jeg vil gerne have lavet negle, men det må jeg ikke få

Hej jeg hedder Josefine og jeg vil gerne have Lavet negle men det må jeg ikke få min forældre før jeg er 18 år men jeg vil rigtig gerne have lavet den fordi at alle fra min klasse har lavet den og jeg må ikke få dem før jeg bliver 18 år og det er jeg ked af fordi jeg gider ikke Vanessa der ikke har dem så ja og jeg bliver 12 år og jeg vil rigtig gerne have dem lavet

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej Josefine <3

Tak fordi du skriver herind til os. Jeg forstår din frustration og kan huske, at jeg selv gik igennem noget af det samme, da jeg var yngre, så jeg vil gøre mit for at prøve at besvare dit brev <3

Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have lavet dine negle, når det er noget de andre i klassen også får lavet. Det kan være svært at være den eneste, som ikke gør det samme som andre. Måske det giver dig en følelse af at være udenfor?

Nu kender jeg ikke til den konkrete situation, og hvorfor dine forældre ikke vil have, at du får lavet negle før du bliver 18 år, men jeg har lyst til at spørge dig, hvor meget du har snakket med dine forældre om det? Måske er der faktisk er en god grund bagved, at du ikke må få lavet negle?

Jeg synes, at det ville være en god ting, hvis du kunne snakke med dine forældre om I kunne finde et kompromis - altså en løsning, hvor både du og dem mødes på midten. En god måde er at sætte sig sammen med sine forældre på et tidspunkt, hvor man ikke bliver forstyrret og sige til dem, hvordan det får dig til at føle, når du er en af de eneste, som ikke må få lavet negle. Måske de bedre kan forstå din situation, når de også forstår, hvordan du føler det i kroppen og i dine tanker <3 

Og måske du inden samtalen så kunne komme på et forslag, hvor I kunne mødes på midten. Det kunne eksempelvis være, at du måtte få lavet negle en gang imellem, eller at du måtte få lagt en fin neglelak ved en negleteknikker, eller at du måtte købe til, at du selv kunne lave det hjemmefra. Hvad tænker du om det? Og hvad tror du, at dine forældre ville sige til det? 

Jeg tænker der kan være mange årsager til, at dine forældre synes du ikke skal have lavet negle og tænker det også kan være af omsorg, og fordi de vil passe på dig og din krop. Derfor kunne nogle andre forslag måske være et godt alternativ til at starte med. 

Hvis du har brug for at dele yderligere tanker med os, så skriv endelig ind til os og vi står altid klar med åbne arme og vil gøre vores bedste for at besvare dine spørgsmål <3 I vores rådgivning er du mere end velkommen, og vi kan også snakke videre derinde om, hvilke gode ting som du skal huske for at få en god snak med dine forældre <3

Knus fra Girltalk

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1227 Resultater