Hvordan fortæller jeg mine veninder jeg er biseksuel?
Hej, jeg er lige blevet 13 og har to virkelig tætte veninder. vi laver meget sammen og skal også være meget sammen her i ferien. Men har så fået en 3. veninde, det er faktisk ret nyt. Har mødt hende til fodbold. Jeg sov så over hos hende her i weekenden for første gang. I løbet af natten fandt vi så ud af at vi faktisk var bisexuelle begge to. Vi snakkede så om det næste morgen og blev enige om at vi havde ret, vi var bi begge to og det var slet ikke noget vi havde vidst før den nat der. Nu er jeg virkelig i tvivl om jeg skal sige det til mine to tætte veninder? Måske ville det være rart og få rene linjer men det kan også være det er dumt og sige det? Hvis nu de tror jeg vil ligge an på dem og alt muligt? Men hvis de nu finder ud af det uden jeg har sagt det? så kan det også være de føler jeg er gået bag ryggen på dem? Ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Hvad tænker i?
GirlTalks svar
Hej Vips <3
Tak fordi at du skriver til Girltalk og deler dine tanker <3 Jeg er helt sikker på, at du ikke er alene om dit dilemma. Først og fremmest hvor er du sej at du allerede kender dig selv så godt, og står ved det. Dejligt du har to virkelig tætte veninder, og det lyder så hyggeligt at I skal bruge meget af sommeren sammen.
Jeg kan godt forstå det er en svær situation du står i, og det er en stor ting at opdage nye sider af sig selv, og det kun naturligt at du kan føle dig lidt usikker på, hvordan man deler det med sine veninder. Det vigtigste er, at huske på at dine følelser er helt okay <3 Jeg synes det er dejligt at du sammen med din veninde har opdaget at I begge er biseksuelle og at I kan støtte hinanden i det.
Jeg vil råde dig til at dele det med dine veninder, hvis du synes det kunne være rart for dig at få det sagt. Derudover er det bestemt ikke at gå om bag ryggen på nogen, hvis man ikke vil fortælle om sin seksualitet. Man må altid selv bestemme hvor privat man vil være omkring sin seksualitet. Hvis det er to gode veninder, er jeg sikker på, at de vil støtte dig og stadig kunne lide dig for lige netop den du er! De er jo bedsteveninder med netop dig, fordi du er dig <3
Et godt råd er at være forberedt på forskellige reaktioner, måske bliver de overrasket i starten, det kan man ikke styre. Det kan være de har nogle spørgsmål om det, som du så kan vælge om du vil svare på. Jeg synes du har delt dine tanker og følelser så flot i det her brev, så du kan jo fortælle dem det på samme måde. Du kan også være helt ærligt og sige du er lidt nervøs for at dele det, men gerne vil have dine veninders støtte <3
Det er så vigtigt at du ved det er din helt egen beslutning om du vil dele det med dine bedsteveninder nu eller på et senere tidspunkt, hvor det føles mere rigtigt. Det er okay at det tager tid, og du behøver ikke dele noget med nogen før at du er klar. Jeg kan godt forstå dine bekymringer for, at dine veninder måske vil tro, at du lægger an på dem. Jeg synes dog ikke du skal være bekymret for det <3 Det kan måske hjælpe, hvis du starter med at sige at du stadig bare ser dem som veninder, og at de slet ikke skal tænke på, om du ser dem som mere end det. Hvad tænker du om det?
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig med at mærke efter <3 Husk at uanset hvad, så er du ikke alene, og vi i GirlTalk hepper på dig <3 Hvis du har flere spørgsmål eller vil skrive mere om det kan du skrive til vores SMS- og chatrådgivning som har åbent hver dag fra kl. 18:30-00:00.
Jeg håber du får en dejlig sommer !
Kærligste hilsner fra Julie.
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende