Jeg har haft det ret svært med at være i min egen krop
Jeg har haft det ret svært med at være i min egen krop fordi andre folk gøre mig mega usikker om migselv selvom jeg prøver at bede dem at stoppe med at sige de negative ting. Det gøre mig også bare virkelig ked af det fordi jeg har prøvet at stoppe med at spise for at tabe mig, men så blev jeg nød til at spise igen fordi jeg kunne mærke at jeg fik det mega dårligt
GirlTalks svar
Hej Catrin <3
Tusind tak for dit brev, det er mega sejt at du kan sætte ord på det du synes er svært! Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig med dit problem <3
Jeg kan super meget genkende følelsen af at have det svært med min krop, og at det kan fylde rigtig meget. Især lige når man går i puberteten og ens krop begynder at ændre sig, kan det være overvældende at skulle forholde sig til. Jeg kan huske fra da jeg var din alder, at jeg også synes det var svært at min krop udviklede sig, og at jeg især tænkte meget over hvad andre tænkte. Det skal du vide er helt normalt! Du er bestemt ikke alene om at gå med den følelse, men jeg ved at der er mange der går rundt og døjer med sådanne tanker.
Du skriver at andre gør dig usikker omkring din krop og siger negative ting, det forstår jeg godt du bliver ked af - det lyder bestemt ikke rart. I din alder er det helt naturligt at kroppen ændrer sig. Man går fra at være barn til at blive mere voksen, og dermed får man også mere fedt på kroppen især omkring maven og hofterne. Derudover så udvikler alle kroppe sig også forskelligt, og selvom man hurtigt kommer til at sammenligne sig med andre, så er det vigtigt at huske på at alle ser forskellige ud.
Selvom det selvfølgelig er ubehageligt at der er andre der kommenterer på din krop, så skal du vide at der intet er galt er med dig. Der er ingen rigtig eller forkert måde at se ud på. Du skriver at du prøvede at stoppe med at spise, for at ændre din krop, men blev nødt til at spise igen fordi du fik det dårligt. Det synes jeg var den helt rigtige beslutning! Kroppen har brug for energi for at fungere, og det får vi gennem mad. Derfor skal du selvfølgelig huske at spise, for at holde din krop sund og rask og have energi <3
Jeg synes det er virkelig sejt af dig, at du har sagt fra overfor dem som har kommenteret på din krop. Det er godt du har mærket efter og sagt højt at de har overskredet din grænse. Hvis der fortsat er nogle der kommentere på det, synes jeg du skal blive ved med at fortælle dem at det gør dig ked af det. Det er kun sejt og modigt, at sætte ord på sine følelser.
Selvom det er svært at kroppen ændrer sig, og man kan have mange tanker omkring det, så prøv at husk på at det er tanker mange andre også går rundt med og at alle ser ud på forskellige måder - og det er helt okay!
Jeg håber at du kan bruge mit svar, og hvis du skulle have flere spørgsmål eller et sted hvor du kan dele dine tanker kan du altid skrive til vores anonyme rådgivning <3
Kærligste hilsner
Sigrid <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende