Jeg har selvmordstanker, hvad gør jeg?
Hej girltalk Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre jeg har selvmordstanker og vil bare ikke leve mere. Hvad gør jeg?
GirlTalks svar
Hej søde Cecilia <3
Først og fremmest vil jeg gerne takke dig for at dele dine tanker og følelser. Det kræver stort mod at række ud når man har det svært, og jeg vil gerne forsikre dig om, at du slet ikke er alene <3
Jeg er virkelig ked af at høre, at du føler, at livet ikke er værd at leve lige nu. Hvis man er helt overvældet af sorg, tankemylder, forventninger eller bekymringer, så kan det føles som om der ikke er andre muligheder, men det er der altid. Der er altid håb og hjælp at få, selv når det føles uoverskueligt. Der er rigtig mange der gerne vil hjælpe dig med at få det bedre, og det vil vi hos GirlTalk også gerne <3
Det er vigtigt at tale med nogen om hvordan du har det. Det kan være dine forældre, et andet familiemedlem eller måske en god lærer? Det kan være en stor lettelse at dele sine tanker og følelser, og på denne måde kan din familie også bedre hjælpe dig <3 Hvis det det føles skræmmende at skulle snakke med nogen man kender, så kan du fortælle dine forældre, at du gerne vil snakke med en psykolog. Psykologer er professionelle og kan hjælpe, når man har det svært, og det kan føles nemmere at åbne op for nogen, man ikke kender. Du kan også altid skrive til vores anonyme rådgivning, der vil vi altid lytte <3 Jeg kan mærke at du har et stort mod siden du har skrevet herind. Derfor tror jeg virkelig også på, at du har styrken til at tale med nogen <3 Du får i hvert fald også den allerstørste opbakning fra mig!
Det kan også hjælpe at finde små ting der kan gøre en glad, hvis det føles som om at alting er uoverskueligt og svært. Det kan være du kan lytte til noget god musik, finde en god tv-serie eller måske gå flotte ture. Det kan også være at du kan begynde til en hobby, hvor man kan finde nye veninder <3 Måske det også kunne hjælpe at fordybe sig i kreative projekter, det kan være du skal prøve at male eller strikke. Hvis man fordyber sig i projekter, så kan tankerne nogle gange få en "pause", og man kan få lidt ro i sit hoved, og man måske glemmer for et øjeblik, hvad det er, som er svært. Det kan også hjælpe at skrive dagbog, så kan du prøve at skrive alle tanker og følelser ned, så kan de komme ud af hovedet og ned på papiret.
Jeg vil også gerne forsikre dig om, at der er så mange mennesker der holder uendeligt meget af dig, så du er slet ikke alene <3 Du er værdifuld, og der er lys forude, selvom det måske ikke føles sådan lige nu. Jeg ønsker dig alt det bedste og tænker på dig <3
Det største kram fra Freja <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende