Jeg er meget nervøs for vores dimissionsfest
Hej girltalk
Jeg er en pige på 17 år som går i 10. klasse. Jeg har haft et lidt turbulent år, hvor jeg har skriftet skole 3 gange, og har haft flere måneder hvor jeg ikke har haft overskud til at komme i skole. Derfor har jeg ikke særlig meget energi til at være social, og er derfor meget nervøs for vores dimissionsfest senere denne måned.
Jeg ved at jeg ikke vil kunne være der til kl. 02 hvor den slutter, men har ikke lyst til at tage hjem tidligere, da jeg ikke vil gå glip af noget. Jeg har heller ikke lyst til at sige til de andre, at jeg vil tidligere hjem, da jeg jo ikke har nogen “rigtig” grund, udover at det tager rigtigt meget af min energi. Og det ved jeg er svært for mange at forstå, fordi det lyder som om at jeg ikke vil være der sammen end dem og have det sjovt.
Jeg har heller ikke lyst til at drikke alkohol, fordi jeg ikke bryder mig om at være fuld, og have tømmermænd (som jeg altid får selvom jeg kun drikker lidt). Men på samme tid, føler jeg mig altid presset til at drikke selvom jeg ikke vil, fordi mange kommer med kommentarer som: “Ej, kom nu. Ik’ vær kedelig”. Jeg synes også at min grund til ikke at vil drikke er ret pinlig, fordi alle unge på min alder elsker at drikke sig fulde. Bortset fra mig. Så derfor har jeg aldrig lyst til at være ædru til en fest, fordi jeg synes det er pinligt ikke at kunne lide alkohol.
Undskyld det blev et langt brev, men håber i kan hjælpe:)
GirlTalks svar
Hej Julie <3
Tusind tak for dit brev, hvor er det dejligt, at du har skrevet ind! Det er dejligt, at du er så god til at sætte ord på dine tanker - jeg vil prøve at besvare dem på allerbedste vis <3
Først vil jeg bare sige, at du er virkelig sej <3 Det lyder som om, at du har haft et rimelig presset år, og det er da kun forståeligt, at du har følt udsving i dit energiniveau. Derfor har jeg også kun forståelse for, at du ikke har lyst til at drikke eller blive til festen indtil kl. 02 - og det er helt okay!
Jeg synes, at det er så sejt, at du kan mærke efter hvad du har lyst til og hvad du ikke har lyst til, og det er en vigtig værdi at tage med videre i livet. Det skal du huske på, når du er til festen og ikke drikker, hvis nogle af dine klassekammerater begynder at kommentere på det, fordi du er virkelig sej, når du står fast på dine holdninger! Du har jo en helt okay grund til at have underskud i energi, når man tænker på hvor turbulent dit år har været, og det er en helt okay undskyldning.
Hvis du synes, at det er lidt for sårbart, så kan du måske også overveje at sige, at du har meget, som du skal lave dagen efter dimission, og at du derfor ikke skal så sent hjem og ikke drikker alkohol. Det kan nogle gange være super svært at skulle være så stålfast i sine holdninger, men hvis man skyder skylden lidt over på noget andet, så er det ikke sikkert, at man får lige så mange spørgsmål. Uanset om du holder fast og er ærlig omkring, hvordan du har det, eller hvis du siger noget andet for, at det ikke er lige så sårbart, så er det helt okay. Jeg er bare glad for, at du passer godt på dig selv - og det er det allervigtigste <3
Håber at du kan bruge svaret til noget, og så håber jeg at du får en rigtig dejlig dimissionsfest, hvor du får lov til at gøre præcis hvad du har lyst til <3 Skriv ind til os igen om stort eller småt - vi sidder klar hver aften i rådgivningen, og der er du mere end velkommen <3 Pas på dig selv, Julie!
Mange knus fra Maja <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende