Kære dig,

Tusind tak for dit brev. Jeg kan høre, at du har været igennem en rigtig svær tid, og jeg er så imponeret over, at du har fundet modet til at dele din historie med mig. Din åbenhed viser, hvor stærk og modig du er, og det er en vigtig del af vejen mod at få det bedre. Jeg vil forsøge at besvare din henvendelse så godt som muligt ❤

Det er helt naturligt, at prøverne og de kommende mundtlige eksamener gør dig nervøs, især når du allerede har så mange andre ting at kæmpe med. Det er forståeligt, at du føler dig presset, træt og overvældet af følelser. Husk, at det er okay at have det sådan – du går igennem noget virkelig svært, og det er helt normalt at føle, som du gør. 

Du er absolut ikke doven eller undviger noget ved at tage hensyn til din spiseforstyrrelse – tværtimod viser det, at du er opmærksom på dine behov og passer på dig selv. Det er en styrke, ikke en svaghed. Hvis du vælger ikke at gå op til de mundtlige prøver, er det en beslutning, der skal træffes ud fra, hvad der er bedst for dig lige nu. Det er desværre kun noget, som du selv kan mærke. Så selvom det sikkert kan være svært at finde ud af, hvad der er det rigtige, når man har så mange følelser, så bliver du nødt til at mærke helt inde i maven. Nogle gange kan man godt tænke, at man "trækker et kort" som du siger, men i virkeligheden passer du jo bare på dig selv - og det er en styrke! 

Hvor er det dejligt, at dine veninder og dig er kommet ind på det samme gymnasie, men jeg kan også godt forstå, hvorfor du har blandede følelser omkring det. Det er en stor omvæltning, og dine bekymringer er helt okay at have. Du nævner, at du er bange for, at du ikke kan klare det, fordi der vil være længere skoledage, flere lektier og generelt mere pres – både fagligt og socialt. Det er rigtig godt, at du har talt med dine forældre om dette, og det er vigtigt at fortsætte med at have den slags åbne samtaler.

Det er vigtigt at huske på, at din sundhed, trivsel og velvære kommer først. Det kan være, at du finder ud af, at gymnasiet slet ikke er så slemt om du har frygtet, når du først er startet. Men hvis du omvendt mærker efter og kan sige, at du ikke er klar til det lige nu, så kan man sagtens finde en alternativ vej, der passer bedre til dine behov. Dine venner vil forstå, hvis du forklarer dem, hvad du går igennem – de ønsker det bedste for dig, ligesom du gør for dem. Hvis du beslutter dig for at vente med at starte i gymnasiet, betyder det ikke, at du svigter dem eller giver op på dine drømme. Det betyder, at du tager en klog og modig beslutning om at passe på dig selv.

Måske kan du tale med en studievejleder eller en anden betroet voksen om dine muligheder. De kan hjælpe dig med at finde en løsning, der både tager hensyn til dine helbredsmæssige behov og dine ønsker for fremtiden. Der kan være muligheder for at få ekstra støtte eller lave en plan, der gør overgangen til gymnasiet lettere for dig.

Du er allerede kommet så langt, og det er tydeligt, at du har en stærk vilje og masser af mod. Uanset hvad du beslutter dig for, så husk, at du ikke er alene, og at det er okay at bede om hjælp. Jeg er her for dig, og jeg tror på, at du kan finde en vej, der er rigtig for dig.

Jeg håber, at dette svar har givet dig lidt ro og nogle ting at overveje. Husk, at du altid kan skrive igen, hvis du har brug for det.

Kærlig hilsen GirlTalk