Er det normalt, at ens mens er flere måneder forsinket?
Hej girltalk,
Jeg har egentligt længe gået og tænkt over det her, så jeg fik min første mens i november 23, anden gang fik jeg det i februar 24, men jeg har ikke haft det siden, og jeg er lidt bekymret fordi at vi allerede er i maj måned. Jeg tror ikke det er noget seriøst, men jeg hører tit om at kost, og fitness kan påvirke mens. Jeg har haft lidt humørsvingninger og lette kramper på det seneste, så det kunne godt tyde på at jeg snart får det igen. Men vil bare vide om det er normalt at ens mens er flere måneder forsinket?
Tak på forhånd!
Kh forvirret pige
GirlTalks svar
Hej med dig <3
Først og fremmest vil jeg lige sige, at det er vildt sejt, at du har lyst til at skrive ind og dele dine tanker og oplevelser med os - Tak for det <3
Det lyder til, at du har rigtig godt styr på din mens, hvornår den kommer og hvad der kan påvirke den - Det synes jeg er mega sejt. Det er altid en god ide, at have en fornemmelse af, hvornår man sidst har haft sin menstruation, så man nogenlunde kan forberede sig på, hvornår den kommer igen. Når det kommer til menstruation, kan det være meget forskelligt fra person til person, hvor ofte man får det i starten. Vores kroppe er ikke altid lige til at gennemskue, og lige præcis menstruation kommer til at ændre sig nogle gange i gennem vores liv.
Den første gang man får menstruation kan være forvirrende og der er mange nye spørgsmål man lige pludselig kan komme i tanke om, husker det selv rigtig godt <3 så Mega fedt at du skriver ind til os! Og jeg vil bare lige skynde mig at sige, at de første to efter, at man har fået sin første menstruation skal man faktisk regne med, at den kan være uregelmæssig. Så jeg håber, at den viden kan give dig lidt ro i maven - der højst sandsynlig intet galt ud over, at din krop først lige skal vænne sig til den udvikling, som den er igennem <3
Der er enkelte, der oplever at få mens regelmæssigt hver måned til at starte med, men får de fleste tager det faktisk et stykke tid før man får den regelmæssigt. Det kan netop gå to år fra den allerførste menstruation, til der kommer regelmæssige menstruationer. Jeg ved både fra andre piger herinde fra GirlTalk og mig selv, at der gik et par år, hvor der kunne gå flere måneder i mellem at vi fik vores menstruation. Det er derfor helt normalt som ung at ens menstruation kan være forsinket flere måneder <3 Så det skal du slet ikke bekymre dig om!
Du nævner at du tit hører om at kost og fitness kan påvirke ens mens og at du oplever humørsvingninger og kramper. Der er en masse forskellige ting der kan påvirke ens menstruation som f.eks. kost og hvis man er meget stresset. Du kan læse mere om menstruation og menstruationscyklussen i vores videns univers <3 <3
Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive ind til os på chat eller sms, eller sende endnu et brev. Vi vil rigtig gerne lytte, snakke og give gode råd <3
De bedste hilsner <3 < 3
Flora
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har et crush på en dreng, men han er tre år ældre end mig
-
Jeg har virkelig lyst til at have sex, men jeg har ikke nogen at gøre det med
-
Når vi sover sammen, har vi ligesom fuld fokus på vores bryster
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård