Kære søde dig <3 

Tusind tak for dit super fine og ærlige brev <3 Det kan godt kræve en masse mod, og nok også tilløb, at skrive ind om sine bekymringer og svære tanker, og dermed også at række ud efter hjælp - det er så mega sejt af dig! Igennem dit brev kan jeg fornemme hvor svær en tid du går igennem lige nu, og her skal du vide, at du overhovedet ikke er alene <3 Jeg vil gøre mit aller bedste for at give dig et svar du, forhåbentligt, kan bruge <3 Hvis du sidder tilbage med spørgsmål, og måske endda flere når du har læst mit svar, så er du altid velkommen til at skrive ind i vores chat- eller smsrådgivning, hvor vi hver aften sidder klar til at skrive om alt mellem himmel og jord <3 Du er også meget velkommen til at skrive endnu et brev, hvis det føles bedre <3 

Det berør mig dybt, at du hader dig selv så meget, og at du er begyndt at selvskade <3 Selvskade kan jo netop have den virkning, at det kan flytte fokusset fra smerten psykisk til en fysisk smerte - netop som du beskriver det. Det er en strategi man kan bruge til at håndtere de svære følelser og tanker, hvis man føler, at de bliver for meget <3 Ofte har man noget, man går og tumler med alene, som dermed kommer til at fylde helt vildt meget <3 Jeg tænker lidt, om du måske har noget som er svært for dig at være i, som gør at det hele føles lidt mere håbløst? - det kan være alt; det som føles småt, det som føles ligegyldigt, eller måske der er en helt indlysende ting som fylder? <3 

Du skriver, at du hader dig selv, ALT ved dig selv - og det er jeg så inderligt ked af at høre, det er der ingen der fortjener at gå med <3 Søde, kærlige og betænkningsfulde dig, du er så helt vildt værdifuld, og du fortjener al det bedste <3 Igennem dit brev kan jeg mærke, at du gerne vil have hjælp, hvilket er så sejt et sted at komme til <3 Du fortjener al den hjælp du har brug for, og al den hjælp du har mod på at tage i mod - der er ingen grænse for, hvor dårligt man skal have det før man kan få hjælp <3 

Det er så monster sejt af dig, at du har fortalt om din situation til en ven, og du dermed ikke står helt alene, også selvom det kan føltes sådan <3 Det må føles virkelig håbløst og frustrerende at føle, at du ikke har andre at fortælle det til, især når det lyder til, at du egentlig gerne vil fortælle det til andre. Nu kommer jeg bare lige med en lille indskydelse - måske du kan snakke med dine forældre, en lærer, eller en anden voksen du stoler på? Måske du kan finde tryghed i at snakke med din læge? Det kan være, at du allerede har tænkt alle disse scenarier igennem, men måske du kan finde modet til tænke dem igennem igen og måske endda prøve alligevel? <3 

Et tredje bud kunne også være, at du kunne fortælle det til en ven eller veninde mere? Jeg tænker, at hvis de kom til dig, og havde brug for at fortælle om noget svært i deres liv, såsom det du står i lige nu, så ville du gerne lytte og hjælpe - hvorfor skulle de så ikke også ville gøre det for dig, hvis du kom til dem med dine tanker? <3 Hvis nu, det kan føles svært at skulle starte en samtale omkring de her tanker du har, med hvem som helst, så kunne det måske være en ide at vise dem det her brev du har skrevet herind, hvis du har mod på det? <3 

Du skriver, at du er 4 dage clean - som det første, så er det mega mega sejt! Prøv lige at tænk over, at du har holdt dig fra noget af det der har fyldt mest, i 4 dage - det er jo så stærkt <3 Samtidig skriver du, at det "kun" er 4 dage uden at cutte, og at du ikke engang kan lade være med at cutte - men det er jo lige præcis det du har gjort, du har ladet være i 4 dage, som måske endda også har føltes som en evighed for dig <3 4 dage kan måske føles som kort tid, især hvis du på et tidspunkt har kunne holdt dig fra det i længere tid, men på et tidspunkt var de 4 dage, det længste du nogensinde havde holdt dig fra det - og på det tidspunkt var det jo nok en stor succes; selv de små skridt tæller <3 Vi er alle forskellige, så for nogle så kan de 4 dage være den store succes, mens for andre kan det være 1 time, fx hvis de har skrevet ind i chatrådgivningen for at undgå at selvskade. Intet er for dårligt, eller for småt til at være en succes <3 Du er på ingen måde forkert, "bare" fordi du "kun" kunne holde 4 dage <3 

Jeg kommer til at tænke på, nogle af de gange jeg har skrevet med andre piger, som også selvskader, hvor vi har skrevet om noget helt andet for, at de kunne blive distraheret fra tankerne. Er det noget du har prøvet, altså at distrahere dig fra tankerne? <3 Vi skriver ofte om deres fritidsinteresser, og her fortæller de tit, at de fx laver kreative ting for at distrahere dem selv, såsom at tegne eller at strikke <3 Nogle hører også musik, podcast eller ser serier de er vilde med. Andre går ture eller finder en sport, hvor de kan koble fra <3 Måske der er nogle af disse forslag du kan have mod på at prøve, og så se om det kan fjerne tanker? 10 minutter eller 1 time uden at tænke på at cutte, er også en succes <3 

Det lyder til, at du er bekymret for dig selv, og de her handlinger du gør, såsom at pjække, hade dig selv, og at cutte, og det er helt forståeligt, at du er bekymret. Det kan måske endda også være lidt skræmmende at se sig selv fra den side? <3 Man kan godt kan have det svært og samtidig være bekymret for sig selv - men det er mega sejt, at du har opdaget de her følelser, lyttet til dig selv og mærket efter, og genkendt at der er noget der ikke føles helt rigtigt <3 Det er en kæmpe styrke, at man kan det. Og det, at du deler dine tanker med mig, viser kun, hvor mega modig og selvbevidst du er - du er så stærk! Det er alle første skridt mod at få det bedre, som det virker til at du gerne vil <3 Jeg vil opfordre dig til, uanset om du får snakket med andre, at opsøge din læge - de kan hjælpe dig med at få den hjælp som du søger, fx ved at finde en psykolog til dig, som kan forstå dig og hjælpe dig på vej, så du kan finde noget rum til at trække vejret i og bare være 12-årige dig <3 

Til sidst i dit brev skriver du, at du slet ikke ved, hvad du skal gøre at at komme ud af de her mønstre - men du har allerede taget de første skridt, så tag en dyb indånding, og tro på, at du nok skal komme ud af det her <3 Jeg hepper så ufattelig meget på dig - og stol på, at alle os i Girltalk altid vil stå på din sidelinje og heppe <3 

Kæmpe store kram og knus, Mille <3