Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Aya, 15 år
24. maj 2024

Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skal kunne rumme ham

Jeg har været sammen med et par drenge fra klassen. De har kun små pikke og det var ikke noget problem for mig. Nu er jeg så heldig at jeg er blevet kæreste med en 17-årig. Han går på gym og er rigtig sød. Men jeg har et kæmpeproblem. Jeg har lige ganske kort haft hans pik ude af underbukserne og den er altså megastor. Han er jo lissom en rigtig mand. Jeg var klar over med det samme at det tør jeg altså ikke. Jeg kan slet ikke se hvordan jeg skulle kunne rumme ham. Jeg har sagt til ham at forløbig skal vi altså ikke noget. Han har bare sagt okay. Men jeg føler vores forhold er lidt frosset fast for jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre. Jeg vil gerne men tør ikke og han vil jo naturligvis også gerne. Jeg føler situationen er total fastfrossen. Kan i ikke godt hjælpe mig, please! Hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære du <3 Tusind tak, for at du skriver ind.

Det er mega normalt, at føle sig lidt overvældet af sex, uanset om man har prøvet noget af det før eller ej, men hvor synes jeg bare det er helt vildt sejt af dig, at du fortæller ham I ikke kommer til at gøre noget lige foreløbig<3 Det er mega vigtigt at kunne både sætte og respektere grænser i et forhold, uanset hvad de kommer af, og det har du gjort super flot.

En partners størrelse er især normal at blive lidt intimideret af, da man jo aldrig ønsker sex kommer til at gøre ondt, og det må det absolut heller ikke. Dog siger du, at I begge to gerne vil begynde på noget, og hvis du også har mod på det efterhånden, er der jo mange måder at kunne begynde på, og varme lidt op. For det første, behøver sex jo ikke være penetration - altså noget der går ind og ud af noget andet - det kan sagtens være alt muligt andet. Hvis bare du og din kæreste får noget rart ud af det, er det jo lige så godt om I kysser, har håndsex, onanerer sammen, har vaginalsex eller 'blot' putter under dynen. Det er helt okay, og kan faktisk være både rart og spændende, at brede ens aktiviteter ud over penis-i-vagina-sex. Hvis man prøver det, vænner man sig måske også mere og mere til tanken om hvor stor han er, samt endnu vigtigere opdager hvad der virkelig kan hjælpe med at tænde og 'opvarme' en. Når man snakker om at dyrke smertefri sex, er det her opvarmning/forspil nemlig også noget af det VIGTIGSTE man kan gøre. Det gør at skeden slapper af, og bliver i stand til at strække sig i takt med penetration, og gør sex meget mere behagelig, end hvis man var spændt op. Det gør også skeden våd, men det kan man altid hjælpe på vej med glidecreme - hvilket generelt bare er et hack at bruge, da det kan hjælpe rigtig meget på den generelle 'dejlighedsfølelse' af sex.

Jeg kan godt forstå det skræmmer dig, hele den tanke om hvordan filan man lige får plads til sådan en oppe i sig, men det skal nok kunne lykkes, med en masse tryghed og tålmodighed mellem jer. Skeden er elastisk, og kan faktisk udvide sig til over dobbelt størrelse, når den bliver opstemt - men vil altid vende tilbage til dens originale dybde og vidde. Så mens frygten for smerte er helt reel, er det bare vigtigt, at I snakker lidt om de her bekymringer på forhånd, samt især at du fortæller det til ham hvis noget går ondt under akten. Man må aldrig tvinge sig selv gennem ubehag, for det er jo meningen sex skal være sjovt og dejligt, ikke nervøst og ubehageligt<3 Derfor er det også vigtigt I ikke haster mod noget, selvom du føler det her med I er 'frosset fast'. Det er helt okay at have brug for god tid får man har sex, og nogle bliver måske også sådan lidt ekstra nervøse når det er med en ny kæreste, fordi man skaber sig en masse forventninger, men så længe I har det godt under og efter, er alt præcis som det skal være<3 Bare fordi man er begyndt på sex af den ene, anden, eller tredje slags, betyder det heller ikke man skal blive ved med det. Det er helt okay at blive nødt til at stoppe det, hvis det ikke føles rart eller hvis man bare ikke har lyst alligevel.

Jeg håber mit svar hjalp, og at du kan føle dig lidt mere tryg i enten at være yderligere intim med ham, eller blive ved at udskyde sex, hvis det er hvad I har brug for <3 Skriv endelig ind igen, hvis du har flere spørgsmål. Vi sidder klar på SMS og chat hver aften, hvis du skulle have brug for det! 

- Agnes

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater