Chat med os nu
Skriv et brev
Laura, 16 år
29. maj 2024

Jeg kan heller ikke overskue, hvis mine forældre fik skyldfølelse af det

Hej GirlTalk

Jeg er en pige på 16 år. Jeg har altdi haft det ufedt hos min far, og følt enormt meget skyld hjemme hos ham. Da vi var mindre havde han en tendens til at blive hurtigt sur, kalde mig om mine mindre for søskende for dumme, udpege hvem der vejede mindst osv. Og så har han sjældent det store overskud til os, har ofte brug for at ligge eller se fjernsyn istedet.

Jeg har så de seneste par år fået det dårligere ig dårligere, min vægt er blevet en del af hvad jeg er værd. Jeg har tendens til at blive bange for at være glad, da jeg venter på det næster nederlag. Jeg har haft det svært i sociale situationer, da jeg har lavt selvværd og ofte derfor ender med af græde på vej hjem, og har helt generelt misset virkelig meget fordi jeg konstant er skide nedtrykt. Jeg har en eller anden konstant frygt for at min far har slået nogle, nogle drikker for meget osv, selvom ingen i min familie nogen sinde har gjort det.

Min far ee blevet bedrer, men det har resulteret i konstant skyldfølelse over at være sur på ham. Min mor har også sagt at hun godt kan blive lidt bekymret da jeg ofte flegned lidt når jeg skal i bad, da jeg føler jeg svigter hende ved ik at lave nogey med hende. Skal lige siges jeg er tæt med min mor og elsker hende ekstremt højt

Nå, men jeg føler aldrig jeg fik lov til at være barn og nu kan jeg heller ik få lov til at være ung. Jeg har haft selvmordstanker (de er væk nu) men har stadig nogel der skriger op i mit hovede at jeg er svag og overreagere ig ik burde være her hvis jeg ik kan klare det og jeg er ærligt lidt i tvilv om mine tanker har ret. Det sidste par måneder ee jeg så begyndt på cutting, det startede med et slt nøgler, men ee nu engangs skraber, og jeg ved ærligt ik Hvorofr jeg gør det, har ik sådan stor trang til set, har bare ik overksud til at lad vær. Jeg har fx gjort det i dag, pr ting jeg har spist med sukker og for at vrisse af min lillesøster.

Jeg tror ik jeg laver skide dybe sår eller noget der ku udvikle sig til ar, men jeg vil virkelig gerne have hjælp, ved bare ik om jeg egentlig ik vare overreagere. Jeg vil godt kunne sige det til mor og veninder, men er så bange for at miste dem, for hvem gider at være sammen med en der er selvdestruktiv. Jeg kan heller ik overskue hvis mine forældre fik skyldfølelse af det, for det tror jeg ærligt ik jeg kan håndtere.

Ved ik helt om jeg har skrvet ind til sen rigtigt brevkasse, men hvis ik ved i hvor jeg ku få hjælp, hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Laura <3 

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak, fordi du har delt din historie og dine følelser. Det kræver mod at åbne op om svære emner, og det viser, at du ønsker at finde en løsning og få det bedre. Jeg tænker, at der er andre piger, som kommer til at læse dit brev og kan genkende de følelser, som du beskriver. Og så håber jeg ikke mindst selv, at du kan bruge mit svar til noget <3 

Jeg er virkelig ked af at høre, at du har haft det så svært. Det lyder som om, du har oplevet mange udfordringer både hjemme og i dit eget sind. Du fortjener at blive lyttet til og støttet, og det er vigtigt, at du ved, at dine følelser og oplevelser er helt okay at have i din situation. Du overreagerer ikke. De følelser, du har, er virkelige og betyder noget.

Det berør mig, når du siger, at du har det ufedt hos din far og at være hjemme hos ham er forbundet med en masse skyld. Din far har opført sig på en måde, som har påvirket dig dybt, og det er naturligt, at du har det svært med de minder og følelser, det har skabt. Det er godt at høre, at han er blevet bedre, men det ændrer ikke ved, hvad du har oplevet tidligere. Din skyldfølelse er en naturlig reaktion, men det er vigtigt at huske, at det ikke er din skyld, hvordan han har opført sig.

Omvendt er jeg selvfølgelig rigtig glad for at høre, at du er tæt med din mor og dine veninder, og det gør mig rigtig glad, når du fortæller, at du faktisk godt vil kunne snakke med dem om, hvordan du har det. Det lyder i hvert fald som om, at du har et kærligt og trygt forhold til dem, og så tror jeg også godt, at du kan stole på, at de gerne vil støtte dig. 

Når du skriver, at du har bange for at miste dem for, hvem gider at være sammen med en, der er selvdestruktiv, så har jeg egentlig lyst til at spørge dig, om du har det? Hvis det var en af din veninder, som en dag kom hen til dig og sagde, at hun havde noget meget personligt, som hun gerne ville dele og gerne ville have hjælp til, ville du så lytte til hende og hjælpe hende? Det tænker jeg, at du gerne ville, men hvorfor tror du så ikke, at andre vil gøre det samme for dig? 

Jeg kan mærke, hvor meget omsorg, kærlighed og omtanke du har for menneskene omkring dig. Men når vi har det svært, så bliver vi også nødt til at stole på, at andre også har den samme kærlighed for os selv. Det kan godt være, at du tænker, at dine forældre for en skyldfølelse af det, men mest af alt kommer den følelse jo også af, at de så gerne vil hjælpe dig. Og så skal du også turde tage imod hjælpen <3 

Det kan godt være super svært at finde ud af, hvordan man skal få sagt til andre, hvordan man går rundt og har det. Hvis det føles svært at starte samtalen, kan du måske vise hende dette brev som en måde at forklare dine følelser på. Det er okay at bede om hjælp, og det er okay at tage små skridt ad gangen. Dine veninder vil også gerne støtte dig, og de vil sandsynligvis sætte pris på din ærlighed.

Hvis du har lyst, så kan du skrive ind til vores rådgivning, hvor vi kan tale om, hvordan man kunne gribe sådan en situation an, hvad der er godt at sige og hvordan man skal gøre det. Vi sidder klar hver aften, og hos os er du altid velkommen <3 

Jeg ønsker dig al held og lykke i hele verden. Husk at du er værdifuld og god nok uanset hvad <3 Mange knus og kram fra Katrine 

 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1077 Resultater