Kære søde og ærlige Luna 

Tusind tak for at skrive herind. Hvor er du bare utrolig modig at du deler dine tanker og følelser med mig. Det varmer virkelig mit hjerte, fordi jeg også kan mærke, hvor svært og sårbart det her er for dig. Derfor vil jeg også prøve at give dig det bedste svar, som jeg overhovedet kan <3 

Det berør mig virkelig, når du skriver, at du bare gerne vil kunne slappe af i din krop. Det er enormt sejt af dig, at du tør at sige det højt - ikke fordi at det på nogen måde er forkert at have det sådan, men fordi det faktisk er rigtig sårbart at turde indrømme det over for sig selv og andre. Ud fra dit brev så synes jeg, at det lyder som om, at du er blevet rigtigt overvældet af mange forskellige oplevelser og følelser, som du har i kroppen. Det er der virkelig ikke noget at sige til, søde dig <3 Du har stået over for så mange udfordringer, og dem deler du endda med mig - det sætter jeg virkelig pris på! 

At skifte skole, blive mobbet og samtidig kæmpe med tanker om sin krop og mad og spisning er meget at bære på dine skuldre. Du skal vide, at intet af det er din skyld, men derfor kan det godt være en meget opgivende følelse, som du også beskriver. Jeg ved, det kan være svært at se lige nu, men din værdi som person ligger ikke i, hvordan du ser ud, eller hvor meget du vejer. Du er så meget mere end det – du er stærk, modig og fuld af kærlighed. Det er helt naturligt at have et ønske om at hvile i sin egen krop og føle sig godt tilpas, og med den rette støtte kan du forhåbentlig komme tættere på at finde den ro <3 

Jeg har derfor lyst til at spørge dig, om du har snakket med nogen om, hvordan du har det? Måske du har en god veninde, en søster, eller klassekammerat, som du er fortrolig med? Eller måske du har et godt bånd til dine forældre eller bedsteforældre? Du skal først og fremmest vide, at det er helt okay, hvis du ikke har lyst til at snakke med nogen om det lige nu, men det kunne være på sigt, at det ville være godt for dig at dele dine tanker med andre? Jeg er sikker på, at de mennesker, som du har omkring dig, virkelig gerne vil hjælpe dig, men det kræver også, at du lader dem <3  

Hvis du synes, at det er for sårbart at snakke med nogen som du kender, så er du også meget velkommen til at skrive ind til GirlTalks rådgivning - der er du mere end velkommen, og vi har åben hver aften <3 Du kan snakke med os om alting, og derinde er du også anonym. Du kan også prøve at tænke, hvordan det ville være, hvis du nu snakkede med din læge om, hvordan du har det? Måske lægen kan henvise dig videre til nogen, som kan hjælpe dig med lige præcis at få mere ro i din krop. Uanset hvad skal du vide, at du har taget et enormt stort og sejt skridt i at dele dine tanker med mig - og det må du gerne være stolt af! <3 

Du spørger, om jeg har nogen råd til, hvordan du kan slappe mere af i din krop og spise normalt. Mit største råd ville nok være, at du skal prøve at finde nogle små ting i hverdagen, der gør dig glad og giver dig ro. Måske kan du begynde på en kreativ hobby som at tegne eller strikke, fordi man så holder hænderne og hovedet lidt i gang? Det kan også være at lytte til dit yndlingsmusik eller se lige den filmgenre, som du godt kan lide? Små skridt kan gøre en stor forskel, og hvis du føler, at du har tankemylder, så kan det i hvert fald hjælpe at tænke på noget andet. 

Hvis du gerne vil prøve at arbejde lidt mere med dig selv, så kan du måse prøve at skrive dagbog eller en taknemmelighedsbog, hvor du hver dag kan skrive ned, hvad du enten er taknemmelig for eller hvordan dagen har været. På den måde kan du ret fysisk flytte dine tanker ud af hovedet og ned på papiret i stedet for. Det kan også være, at du skal skrive nogle post its, som du kan hænge rundt på dit værelse, hvor der for eksempel står "Jeg er god nok", "jeg er værdifuld" og "jeg er elsket". Du kan selv vælge lige de ord og formuleringer, som betyder noget for dig, men det kan være en rigtig god reminder hver gang du ser dem. For du er god nok, du er værdifuld og du er elsket <3 

Du skriver i dit brev at du tæller kalorier og fedt, og at det stresser dig. Derfor har jeg måske lyst til at spørge dig, hvad der ville ske, hvis du ikke gjorde det? Jeg forstår virkelig godt, hvis den tanke skræmmer dig en lille smule, så jeg siger heller ikke, at man kan stoppe fra den ene dag til den anden. Men hvad hvis du nu sagde, at i weekenderne tæller du ikke kalorier? Eller hver anden uge gør du det ikke? Tror du så, at du ville få mere ro på, fordi du ikke hele tiden bliver mindet om, hvor meget du vejer eller hvordan din krop ser ud? Du skal nemlig huske på, at din krop er din maskine. Det er den, som holder dig i live og sørger for, at dit hjerte slår. Det er din krop, der sørger for, at du kan træne, gå tur, smile, grine, fjolle og alt mulig andet dejligt. Og det har din krop brug for energi til. Så hvis du ikke giver din krop energien gennem mad og drikke, så bliver man nemlig rigtig træt, som du også selv skriver. Din krop er den eneste krop, som du har med dig hele livet, så det er vigtigt, at man passer så godt på den som muligt <3 

Men kære Luna - mest af alt handler det her om, at du skal passe på dig selv. Du er så sød og kærlig, men du fortjener også at give dig selv den kærlighed <3 Du skal sige til dig selv, hvor smuk, skøn og sjov du er - fordi det ved jeg, at du er <3 Jeg håber, du kan bruge nogle af mine mange råd til noget, og at du kan finde styrken til at tage ét skridt ad gangen og huske, at det er okay at bede om hjælp. Du er værdifuld, og du fortjener at have det godt og være lykkelig <3 Pas godt på dig selv, og husk, at du altid kan skrive igen, hvis du har brug for at tale om hvad som helst <3

Kærlig hilsen Katrine