Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Merle, 14 år
04. juni 2024

Hvordan skal jeg reagere, når min veninde roser min krop?

Jeg har en supersød veninde. Hun siger tit noget rigtig pænt om mig og roser min krop. Det er lidt akavet at blive rost men jo også dejligt. Men jeg er nok lidt i tvivl om hvad der ligger bag. Altså måden hun roser min krop på. Hvis vi fx skal sove sammen og jeg lige er nøgen et stykke tid mens jeg finder nattøj frem eller noget så roser hun min krop sådan meget indgående, mine bryster, min numse og mine private dele. Det er megaakavet for aner ikke hvad jeg skal sige men jo også superdejligt. Jeg er meget i tvivl om hvad der ligger bag, om det er en tilnærmelse eller hvad (altså det gør ikke noget hvis det er). Men måske vil hun også bare være en sød veninde så ved ikke rigtig hvordan jeg skal reagerer så jeg siger bare tak. En måde hvordan jeg kan finde ud af hvad hun tænker?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Merle,

Tusind tak for at tage dig mod til at dele dine tanker med os og resten af GirlTalk-søsterskabet. Det kan nemlig være enormt svært at sætte ord på sine følelser, når man ikke helt ved hvor de kommer fra og hvorfor man mærker dem. Men at man mere bare bærer rundt på en mavefornemmelse og tanker som man ikke kan ignorere. Så det er sejt, at du reagerer på dine følelser og jeg tror mange piger vil nikke genkendende til dit brev.

Først og fremmest, varmer det mit veninde-hjerte, at høre dig beskrive din veninde som super-sød. Gode veninder er guld værd, og nogen man skal passe på. Så jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om hvordan du skal reagere på de ambivalente følelser du mærker, når hun komplimenterer din krop i den indgående grad du beskriver. For jeg kan forestille mig, at du frygter at få hende til at føle sig forkert, hvis du deler dine tanker med hende. Men ud fra dit brev, lyder det til at din veninde ikke er bange for at sige sine umiddelbare tanker højt, så jeg kan forestille mig at hun mærker et trygt og åbent rum sammen med dig. Et trygt rum, hvor jeg sagtens tror du kan italesætte de tanker du beskriver i dit brev overfor din veninde. Hvis du netop understreger, hvordan hendes komplementerende ord også føles dejligt og rart. Ofte er det når vi ikke siger vores tanker højt, at vi kan opleve den tvivl som du beskriver - tvivlen om hvad der ligger bag din venindes ord. For så kan vi ikke andet end at digte historier i vores eget hoved, og måske sandheden er en helt anden. Hvilket du kun vil finde ud af ved at snakke med din veninde.

Dit brev fik mig dog også til at overveje, om du måske vil finde ro i at reflektere over dine egne følelser frem for at fokusere på, hvad din veninde har på hjerte. Måske du skal spørge dig selv hvorfor du oplever en akavethed, når din veninde roser din krop. Er det fordi du føler en ubehag, eller du får overskredet nogle grænser. Eller bunder det i, at du bliver smigret og måske endda en anelse genert over hendes komplimenter? Jeg kan nemlig ikke lade vær med at bide mærke i, at du i dit brev skriver, at det ikke vil gøre dig noget hvis hun hendes rosende ord om din krop er et forsøg på en tilnærmelse. Det er helt naturligt at opleve en tvivl over sine egne følelser, når man pludselig bliver "konfronteret" med sin seksualitet. Så jeg synes du skal huske dig selv på, at det er helt okay at mærke en forvirring og give dig selv lov til at reflektere uden du behøves at kende svaret. Tværtimod, skal du give dig selv lov til både at føle sig akavet når din veninde komplimentere dig, men samtidig blive smigret og få en rar følelse i kroppen. Der plads til alle dine følelser - på én og samme tid.

Alt i alt, vil mit bedste råd være at omfavne alle dine følelser og bevare det kærlige, trykke rum som det lyder til at dig og din veninde har sammen. Sidst men ikke mindst, endnu engang tak for at dele dine tanker med mig og alle vores medsøstre i GirlTalk. Jeg håber mit svar til dit brev talte til dig <3

Husk du altid er velkommen til at skrive ind til vores rådgivning. Det kan både være, hvis du har brug for, at vi snakker mere om det her, men også hvis du gerne vil dele tanker og følelser omkring noget helt andet. Hos os er du altid velkommen!

Kram, Sofie <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater