Hej Rosa,

Tak for dit brev <3 Du lyder som en rigtig sød og opmærksom veninde, og jeg kan godt forstå din bekymring. Gennem dit brev kan jeg mærke, at du er en rigtig kærlig veninde, som ønsker alt det bedst for Luna. Det kan nemlig være super svært at vide, hvad man skal gøre, når man kan se andre kæmpe med sig selv  - og det er lidt det, som jeg fornemmer, at Luna gør lige nu. 

Noget af det bedste man kan gøre for andre i sådan nogle situationer er bare at være til stede og vise, at man støtter op om personerne. For dig handler det altså om at få Luna til at mærke, at du støtter hende. Måske du skulle prøve at finde et roligt øjeblik, hvor du kunne tale med Luna alene? Fortæl hende, at du har lagt mærke til, at hun ikke spiser meget, og at du er bekymret for hende, fordi du holder meget af hende. Du kan spørge ind til, hvordan hun går og har det. Nogle gange kan en ærlig samtale gøre en stor forskel - og særligt hvis du lytter til hende ud at dømme. 

Det vigtigste du kan gøre i den samtale er at minde Luna om, at du er der uanset hvad. Du kan prøve at forklare hende, at du godt forstår, at det kan være svært at snakke om, men at du virkelig gerne vil hjælpe hende. Hvis du gør det på samme kærlige måde, som du har skrevet i brevet her, så er jeg sikker på, at hun kommer til at kunne mærke din omsorg. 

Jeg kan godt forstå, hvorfor du er i tvivl om, du skal fortælle det til en lærer eller ej. Jeg tror, at for jeres venskabs skyld, så skal du prøve at snakke med Luna først. Hvis du skaber et rum, hvor Luna kan være ærlig overfor sig selv og hvordan hun har det, så kan det også være, at hun føler, at hun selv kan være ærlig overfor sine forældre eller en anden voksen. Men hvis du stadig er meget bekymret for Luna efter jeres snak, så synes jeg godt, at du kan tage en snak med en voksen, som du stoler på. Måske endda Lunas mor, hvis hun allerede virker til at vide lidt om det, siden hun bestiller mad til Luna? Husk at det at søge hjælp er en kærlig handling, fordi du ønsker det bedste for din veninde <3 

Det er en virkelig god ide at være mere sammen med Luna i pauserne og måske gøre måltider sammen til en hyggelig del af jeres venskab. Her skal du prøve på ikke at få hende til at føle sig overvåget, hvilket kan være super svært! Men måske I bare 1 gang om ugen kan holde lidt længere frokostpause sammen til en start? Kunne det måske være en idé?

Men kære Rosa - hvor er jeg bare glad for at du har skrevet herind. Jeg kan mærke hvor meget kærlighed du har for din veninde. Det skinner bare ud af dit brev. Du skal bare love mig at huske på, at du ikke behøver at klare det her alene. Din støtte som ven er uvurderlig og kan gøre en stor forskel for Luna, men du skal love mig også at passe på dig selv <3 Hvis du har brug for at dele dine tanker og følelser med nogen, så du ikke står med dem helt selv, så sidder vi klar i rådgivningen hver evig eneste aften - der er du mere end velkommen <3 

Jeg håber, at du kunne bruge mine råd til noget. Lov mig at skrive i herind igen, hvis der er noget som helst andet, som vi kan hjælpe med. Jeg ønsker dig alt held og lykke <3 

Mange kram fra Katrine <3