Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Johanne, 13 år
25. marts 2024

Må jeg bade med min veninde?

Havde en veninde på besøg den anden dag. Det regnede og vi snakkede lidt om hvad vi skulle lave. Min veninde forslog så vi skulle gå i bad sammen. Jeg synes jeg var klar til det og sagde så ja. Jeg var sikker på vi kunne nå det inden min mor kom hjem fra arbejde. Vi nåede det så ikke helt for hun kom tidliger hjem end jeg regnede med. Så da vi kom ud fra badeværelset var hun så kommet hjem. Da min veninde så var taget hjem sagde min mor at hun synes vi var blevet for store til at bade sammen så det synes hun ikke vi skulle gøre mere. Jeg synes jo netop vi var blevet store nok til at gå i bad sammen så jeg blev lidt ked af hun har forbudt det. Er det almindeligt at forældre laver sådan nogen forbud? Jeg er jo nok nød til og rette mig efter det?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej søde du

 

Tak for dit brev. Dejligt du skriver ind til Girltalk for at dele dine tanker og følelser, det er mega sejt <3

Jeg synes det lyder som om, du og din veninde har haft en rigtig hyggelig dag sammen. Det lyder til at I begge to har været klar over, hvad I havde lyst til, og så længe hverken dine eller din venindes grænser er blevet overskredet, kan jeg slet ikke se noget problem i, at I har haft en hyggelig stund sammen. Det er absolut ikke noget at skamme sig over!

Det får mig til at undre mig lidt over grunden til, at din mor laver dette forbud. Har du prøvet at spørge hende ind til, hvorfor hun mener, at I er blevet for gamle til at gå i bad sammen? Måske kunne I finde en løsning ved at tale om det og undersøge hvad der skaber den reaktion hos hende, samt fortælle hende hvad det gør ved dig?

 

I forhold til dit spørgsmål om hvorvidt det er almindeligt at forældre laver sådanne forbud, så er mit svar til dels både ja og nej.

Din alder taget i betragtning, kan du godt mærke efter, hvad der føles rigtigt eller forkert, og hvad der går over dine egne grænser. Jeg synes du skal vente med at træffe en beslutning til I har haft en snak, og hun har begrundet hendes reaktion. Så kan du også fortælle din mor, hvordan du har oplevet hele situationen. Og måske kan I blive enige om, hvad I skal gøre ved en lignende situation i fremtiden.

 

Jeg håber, at I får en god snak og finder frem til en fælles forståelse og løsning baseret på begge jeres følelser <3 Hvis du føler, at du har brug for at snakke mere om dine følelser og tanker, så kan du altid skrive ind til vores rådgivning, som har åben hver eneste aften. Mange kram <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater