Kære Kaia,

Tak for dit brev og dine spørgsmål. Det er sejt at du har skrevet ind til Pigetanker <3

Du sætter rigtigt fint ord på en problemstilling, som du helt sikkert ikke står alene med. Angst og andre psykiske udfordringer kan påvirke en i alle dele af ens liv og gøre de ting, som man ellers er meget glad for, svære at være i. Det lyder rigtig ubehageligt at få angst og være alene med det på den måde, som du har oplevet det. Det er så sejt, at du gerne vil blive bedre til at håndtere det, og ikke lade angsten styre dit liv <3 

Du stiller to rigtig gode spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare så godt jeg kan!

1. Hvordan kan du håndtere din angst på arbejdspladsen? 

Jeg tænker, at du har fat i de helt rigtige ting, nemlig det her med at mærke efter og sige fra når du kan mærke, at du bliver presset. Det kræver nok en del øvelse at finde ud af, hvad der trigger dig, og hvornår du har brug for en pause. Så prøv at have tålmodighed og tag erfaringerne med dig <3

Du kan f.eks. prøve at holde en pause så snart du kan mærke, at angsten stiger og se hvordan det føles. Lige nu er det måske okay at være på den sikre side og trække sig før anfaldet rammer? Så kan du lige så stille arbejde dig hen imod at blive mere tryg på arbejdet. Udover det kan du måske snakke med din chef om at have mindre tid bag kassen lige nu og mere tid ude i butikken eller i lageret? Måske kunne man justere dine arbejdsopgaver lidt efter dit behov <3 

2. Hvordan kan du kommunikere bedre med din chef om dine behov?

Det kan være rigtig svært at være sårbar overfor et menneske man ikke kender så godt. Så jeg kan godt forstå, at det ikke er en nem opgave. Men det lyder som om at din chef rigtig gerne vil hjælpe dig. Det tænker jeg, at du kan prøve at huske på, hvis du føler dig nervøs for hvordan en samtale med hende vil gå.

Du kunne fortælle hende at du er rigtig glad for at være i butikken, og at det bare er ekstra svært for dig for tiden. Jeg tror det er vigtigt at du får kommunikeret dine behov tydeligt, f.eks. sige at du har brug for trække dig uden at føle, at du er til besvær. En idé kunne være, at I aftalte nogle små pauser, hvor du lige kan trække lidt luft? Så er der ligesom noget fastlagt på forhånd. Måske skulle du have nogle kortere eller færre vagter i det hele taget? Måske kan I sammen finde nogle midlertidige løsninger, som gør at du er mindre belastet.

Jeg tror et overordnet råd ville være, at du skal prøve at give dig selv plads og tid til at få det bedre. Du skriver at du føler dig magtesløs og overvældet, og det kan jeg virkelig godt forstå! Det giver så god mening, at du har de følelser, men det gør det også helt okay, at du har nogle ekstra behov lige for tiden. Så vær god ved dig selv, og husk at du bestemt ikke er en fiasko <3

Du er bare ekstra ramt af angsten lige nu, og den følelse er ikke permanent. Det lyder som om du skal have tid til at falde på plads i de nye forandringer. Prøv at lade de dårlige tanker passere og husk, at du gør det så godt du kan. Jeg tror på at du kan overkomme de her udfordringer, og komme ud endnu stærkere!

Her til sidst tænker jeg også sådan på, om du mon ville have lyst til at dele dine tanker med en i din omgangskreds eller en professionel? Du skriver at du har kæmpet længe med angsten, og derfor bliver jeg nysgerrig på om du har fået hjælp til den? Det kan nemlig være svært at håndtere den alene, og angst kan desværre godt vokse sig større, hvis ikke man får den rette hjælp eller støtte. Husk at man ikke skal kunne klare alt det svære i livet helt selv - vi har alle brug for støtte en gang i mellem <3

Jeg håber, at du fik lidt svar på dine spørgsmål. Og ellers er du altid meget velkommen til at skrive ind til Girltalks rådgivning, hvor vi hver aften sidder klar til at lytte til alt det, du kunne have på hjerte <3 

Kram til dig, Malou