Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
M, 13 år
05. marts 2024

Er jeg min bedstevenindes bedsteveninde?

Er jeg min bedstevenindes bedsteven??

Hej jeg har lidt problemer med om min bedsteveninde også syntes at jeg er hendes.

Her er den korte historie. Min bedste veninde har været mega meget sammen med en pige som jeg overhovedet ikk kan lide. (Det ved hun godt). Først lod jeg det ligge, og fandt mig i det og var sammen med dem. Og nu er jeg begyndt at trække mig, men nu er min veninde begyndt at spøger hvorfor jeg hele tiden går væk fra hende.

Vi har haft rigtig mange snakke om det mig og hende, og hun siger at hun godt kan se det, og at hun prøve på at få mig ind, men det er som om at det bliver værre og værre.


Jeg har fået en anden pisse god veninde efter alt det her. Men min bedste veninde kan ikke så godt lide hende.

Skal jeg bare tænke fuck det, og så vælge min nye veninde nu når den gamle har “svigtet” mig eller skal jeg søge tilbage til den gamle?

Kh pige der ikke hved hvad hun vil.

Ps. De to veninder kan ikke lide hinanden.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære M,

Tak fordi du skriver ind til os og deler dine tanker. Jeg forstår godt, at det kan være en svær og  forvirrende situation for dig at stå i. Jeg tror, at der er rigtigt mange, som kan genkende sig selv i de tanker og følelser, du går med. 

Det virker som om, at du og din veninde har en rigtig god relation, som kan bære, at I kan have de lidt svære samtaler om hvordan I har det med hinanden og jeres nye veninder. Det kan godt være lidt sårbart, når man ikke synes så godt om sine veninders andre veninder. 

Men hvor er det dejligt, at du også har fået en anden ny rigtigt god veninde. Du spørger, om du bare skal vælge din nye veninde, fordi at din anden veninde har "svigtet" dig. Jeg synes egentligt ikke, at det lyder som om, at hun har svigtet dig, men at hun bare har fået endnu en god veninde - og dem kan man jo heldigvis have mange af. Man kan jo godt have forskellige veninder til forskellige ting - og ofte er det jo sådan, at man bruger sine veninder forskelligt afhængigt af, hvordan de er og hvilken relation, man har til dem<3

Det kan være, at du og din veninde, som du skriver om, skal have en snak om, at I to skal bruge tid sammen bare jer to - uden de to nye veninder, hvis I ikke kan så godt sammen alle sammen - , og at det er helt okay, at I hver især har forskellige veninder. Det ændrer jo ikke på jeres venskab og jeres kærlighed til hinanden, at I begge to har fået nogle nye veninder. Måske du skal prøve at fortælle din veninde, at hun stadig betyder ligeså meget for dig, selvom at der kommer nye veninder til.

Jeg har det selv sådan, at bedste-veninde-begrebet kan være lidt svært, fordi man jo ikke nødvendigvis har én veninde, der kan alt og det hele. I stedet kan man se det lidt som, at man er så heldig, at man kan have flere bedste veninder.

Jeg håber, at mit svar sætter lidt tanker i gang, og at du og dine veninder finder ud af det hele - uden at du behøver at skulle vælge den ene af dem fra.

Hvis du har brug for at skrive mere om det hele, er du altid velkommen til at skrive ind til vores rådgivning. Her sidder vi hver aften klar til at lytte <3 

De bedste hilsner fra Johanne<3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater