Kommer pigerne i klassen til at bagtale mig?
Kære girltalk
I min klasse bagtaler pigerne hinanden rigtig meget. Der er især en gruppe, der virkelig bare bagtaler alle, og er vildt lede. Jeg bagtaler ikke rigtig, men jeg har hørt fra mine veninder, at jeg også bliver talt om, bag min ryg.
Min “problem” er, at jeg til sommer godt vil have fx nike pro shorts på til idræt, men jeg ved, at de andre piger kommer til at bagtale mig helt vildt, og sige at jeg kun vil have opmærksomhed fra drenge, og at mine lår er store osv. Jeg ved ikke om det er mærkeligt og upassende at have stramme korte shorts på, men jeg synes bare det er flot. Så jeg ville bare spørge, om I synes at det er klamt og underligt at tage Nike pro shorts på til idræt, eller om det er normalt? Mange tak <3
Kh Amalie
GirlTalks svar
Kære du,
Det er virkelig fedt, at du skriver herind til Girltalk, og jeg tror, mange piger kan genkende din situation med, at være i en klasse der har et usundt forhold til bagtaleri<3 Det lyder til, at du har reflekteret over, at bagtaleri er forkert, og at du ikke selv gør det. Det synes jeg er virkelig sejt.
Det kan være svært at ændre på folk, men man kan håbe at pigerne i din klasse vokser fra at bagtale. Det lyder til at være et rigtig hårdt miljø at være i, og det er ikke rart at folk taler om en bag ens ryg. Det er virkelig godt, at du holder fokus på ikke selv at gøre det. Måske det inspirerer nogle af de andre piger til det samme.
I forhold til din situation med shortsene, så synes jeg du skal stå ved dig selv. Vil du have shortsene på, så gør det. Prøv at lukke de andres holdninger ude, hvis du kan. Jeg tænker, at når folk bagtaler, er det ofte et tegn på, at de måske også selv er usikre. Måske de andre piger ville ønske de havde de shorts, eller måske de er lidt fascinerede af drengene og ville ønske de fik opmærksomhed? Jeg synes i hvert fald, det er mega sejt, at du tør gå i det tøj, du vil. Og hvis de andre piger vil bagtale dig pga. et par shorts, så siger det mere om deres usikkerheder end det gør om dig. Jeg synes bare det er vigtigt, at du føler dig komfortabel (både fysisk og psykisk) i det du har på, når du dyrker idræt, og hvis det er Nike shortsene, så synes jeg du skal gøre det. Det er overhovedet ikke underligt eller klamt <3
Jeg håber, at du fik hjælp til dit dilemma, og at der var noget du kunne bruge. Hvis du får brug for at tale mere med os om det her emne eller noget helt andet, så er du er altid velkommen til at skrive ind igen, på vores sms eller chat. Jeg håber, du finder modet til at tage det tøj på, du vil <3
Kram fra Linnea, Girltalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har et crush på en dreng, men han er tre år ældre end mig
-
Jeg har virkelig lyst til at have sex, men jeg har ikke nogen at gøre det med
-
Når vi sover sammen, har vi ligesom fuld fokus på vores bryster
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård