Min menstruation er forsinket
Hej jeg hedder Mie❤️
Mit brev\/spørgsmål handler om at jeg fik menstruation i november og har haft tre gange.
Men nu er den 51 dage forsinket
Jeg er mega bange og tror der er noget galt med mig.
Min søster som er 15 og fik mens på samme tid som mig. Havde det en gang og har ikke haft det siden. Men det er en længere historie og hun har været til lægen med det.
Hun fik at vide at hun havde lidt for meget mandehormon i kroppen og det kunne være grunden.
Jeg har sagt det til min mor og hun siger vi skal vente lidt og så tage til lægen og at det måske kunne være samme grund.
Men er det farligt og hvad er mandehormen og gør det man ikke for mens?
Kh Mie
GirlTalks svar
Kære Mie,
Tusind tak for dit brev herind til Girltalk! Så dejligt, at du har mod på at fortælle mig, hvad der fylder i dit hoved for tiden.
Det hjælper at få sagt sådanne ting højt, så mega skønt at høre, at du allerede har snakket med din mor om det. Først vil jeg rigtig gerne lige nævne, at der overhovedet ikke er noget galt med dig - tværtimod. Der er rigtig mange piger, som skriver herind til Girltalk og fortæller, at deres menstruation er forsinket og ikke kan forstå hvorfor. Så du er ikke den eneste, som oplever dette.
Du skriver, at du fik din menstruation i november og har haft det tre gange, men nu er 51 dage forsinket. Faktisk kan der gå flere år før ens menstruation bliver nogenlunde normal og kommer regelmæssigt. Jeg kan huske, at min menstruation til at starte med slet ikke var til at regne med og der gik virkelig lang tid, før at den blev nogenlunde normal. Jeg tænker nemlig, at det kan være derfor, at din mor synes I skal vente lidt med at tage til lægen indtil du har haft din menstruation i lidt længere tid.
Jeg kan læse, at din søster har fået at vide, at hun har lidt for meget mandehormon i kroppen og at det kan skyldes en forsinket menstruation. Alle kvinder er født med mandehormon (også kaldet testosteron) og nogle kan have mere end andre. Faktisk kan ens testosteron variere gennem hele livet fra man starter med at komme i puberteten til man bliver over 20 år og herfra kan den falde resten af livet. Men det er i hvert fald ikke farligt.
Nu er jeg ikke læge, så derfor tør jeg ikke udtale mig helt præcist om hvad der kan være på spil for dig. Hvis det er nogle tanker som fylder meget for dig, så vil jeg anbefale dig at få snakket med enten din mor eller søster igen. Det lyder til det er en bekymring, som fylder meget for dig<3
Det kan være din mor ikke er opmærksom på hvor meget det fylder for dig? Din mor har jo også haft menstruation, så hun vil helt sikkert kunne sætte sig ind i din bekymring og snakke med dig omkring det. Måske du kunne prøve at spørge din søster mere ind til hendes oplevelse, og dele dine bekymringer med hende?
Jeg håber mit svar har givet dig lidt afklaring<3 Ellers er du altid velkommen til at skrive ind en aften til os i chat- eller sms-rådgivningen eller skrive en pigetanke igen.
Kærlig hilsen Emma<3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård
-
Jeg er bange for at starte i skole her efter sommerferien
-
Jeg er bange for, at min bedste veninde er vild med min kæreste
-
Jeg savner hende rigtig rigtig meget, og jeg ved ikke, om jeg kan klare mig uden hende