Kære Nova,

Tak for dit fine brev og din gode beskrivelse af din situation - det er sejt, at du skriver herind til GirlTalk og deler dine tanker.

Jeg kan læse at selvskade fylder meget for dig og jeg ved at det er en hård situation - du hænger i og det i sig selv kræver enorm styrke! Samtidig læser jeg også at du føler du går meget alene med dine tanker og det er svært at dele, selvom du egentlig gerne vil. Jeg vil gerne dele mine refleksioner med dig:

Jeg kan forstå, at du har det svært og helst ikke vil belemre andre med dine udfordringer, følelser og tanker. Jeg tror ikke på, at det er meningen, at vi som mennesker altid skal kunne klare os selv og gå rundt i stilhed med vores udfordringer. Det er vi ikke designet til. Det er en helt essentielt biologisk og menneskeligt behov at dele vores følelsesliv med andre mennesker. Og det behov er ikke et behov vi skal undertrykke - uanset at andre også måtte have egne udfordringer og problemer i deres liv samtidig.

Jeg tror også at det kan være vigtigt at huske på, at mange mennesker godt kan lide at få lov at være der for dem, som de holder af, og får en god følelse af at være noget for andre - også selvom de selv kæmper med noget i deres eget liv. Så jeg vil gerne invitere dig til, at række ud til din veninde hvis du føler du er tryg ved hende. Jeg ved det kræver mod. Og du har allerede udvist stort mod ved at skrive herind til GirlTalk <3

Jeg tror og oplever, at mange af os mennesker er bange for at blive misforstået eller måske endda komme i kontakt med skam, når vi står overfor at skulle dele noget, som vi selv har svært ved at rumme, ikke er stolte af eller frygter at blive dømt af andre på. Det kan føles helt enormt grænseoverskridende at turde vove sig derud.

Det er en tillidserklæring når vi giver andre muligheden for at holde rum for vores sårbarhed. Og det er også netop dér, at vi får mulighed for at blive spejlet, for at føle os set og rummet. En god samtale om noget der er svært i et trygt rum kan være så forløsende. Jeg tror på, at det er lettere at udholde svære ting når vi kan dele vores tanker og følelser i et trygt rum.

Når jeg lige her til sidst sidder og tænker over dit brev, får jeg lyst til at give dig en lille refleksion. Du skriver at du ikke vil bebyrde din veninde med dine problemer, selvom du kan mærke at det kunne være rart at nogen var der for dig. Jeg får sådan lyst til at vende situationen om, og spørge dig - hvordan ville du have det hvis det var din veninde, som kom til dig for at dele hendes svære tanker? Ville du synes at hun skulle skamme sig eller være flov, eller tænke negativt om at hun rakte ud til dig? 

Det tænker jeg nemlig umiddelbart ikke at du ville - for du lyder som en rigtig god veninde og et rart menneske! Så nogle gange ved at vende situationen om, kan vi få et nyt perspektiv på vores egen situation, hvis det giver mening? Det nye perspektiv kan tilbyde dig et andet scenarie end din frygt for at blive udskammet eller misforstået kan, fordi frygten som regel altid kun vil fokusere på negative konsekvenser. Jeg er sikker på, at hvis du giver din veninde lov, så vil hun være dig for dig og hjælpe dig så godt hun kan <3 

Jeg vil også minde dig om at vores rådgivning har åbent hver dag og du er mere end velkommen til at skrive til os på sms eller chat. Også hvis du vil tale mere om skam, selvskade eller andet du har på hjerte. Her kan man tale om alt helt åbent og ærligt <3 

Jeg sender dig et stort kram!
Sine