Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Thilde, 16 år
01. januar 0001

Tvivl om brud med kæreste

Jeg går på efterskole. Jeg har en kæreste derhjemme og før jeg skulle afsted var jeg megameget i tvivl om vi skulle forsætte eller slå op. Jeg havde hørt om de mange fristelser på efterskole og de mange søde drenge og i det hele taget var jeg nervøs for om vi kunne opretholde forbindelsen ordenlig når jeg var væk på efterskole. Jeg synes nu heller ikke det har været let men det er da gået okay. Jeg har været hjemme på weekend når det har været muligt og har så været sammen med min kæreste. Men her efter jul har jeg ikke været helt så meget hjemme, dog self i vinterferien, for vi øver tit til en del arrangementer i weekenden. Her i weekenden blev jeg så også på skolen. Min roomie var hjemme og jeg aftalte så med en anden pige at vi skulle sove sammen for hendes roomie var også hjemme. Vi sov i samme seng og det var dejligt at få lidt nærhed og lidt ømhed igen og vi lå og puttede og nussede. Det endte så med at vi også nussede hinanden nede i natbukserne og vi blev tilfredse begge to et par gange. Jeg fortryder ikke men må jo indrømme jeg er faldet i i forhold til min kæreste. Altså det jeg nok forudså lidt ville ske. Skal jeg sige det til ham, lade som ingenting eller bryde med ham fordi det bare er for svært at være så meget væk fra hinanden? Jeg er meget i tvivl.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Thilde 

Tak for dit brev. Skønt du skriver ind til Girltalk for at dele dine tanker og følelser, det er mega sejt <3 Jeg kan godt forstå du har mange tanker, og synes det er svært at finde ud af hvad du skal gøre med dem lige nu. 

Ud fra dit brev kan jeg forstå at den her tvivl om at skulle slå op med din kæreste har været der i et stykke tid, og du som du selv skriver nok havde set den lidt komme, hvilket kan være virkelig drænende at skulle gå rundt med. Du skal dog vide at det slet ikke er forkerte tanker, men helt almindelige. Som du selv skriver er der mange andre, som oplever, at det kan være svært at være i et forhold, hvor man kun ser hinanden i weekenden. 

Jeg kan forstå at du både er i tvivl om du skal fortælle din kæreste, at du har sovet med en anden pige samt om du skal blive med eller slå op med din kæreste. Om du skal blive med din kæreste eller ej er 100% dit eget valg, så jeg tænker det er vigtigt du lytter til dig selv. Måske du skulle prøve, at lave en liste over de gode og dårlige ting i forholdet. Jeg hører dig sige, at du synes det er rigtig svært med langdistancen, så måske du skulle vurdere om du kan holde ud at være i det, og om det er det værd. Hvis det er det værd, så bygger de bedste forhold oftest på ærlighed, så en samtale med din kæreste kunne måske være en idé, så I har et godt grundlag for forholdet. 

Det virker samtidig til, at du nød at sove sammen med pigen fra din efterskole, så jeg bliver lidt nysgerrig på om lysten til at være sammen med hende er større end lysten til at være sammen med din kæreste? 

Når jeg læser dit brev får jeg også lyst til at spørge om du har delt dine tanker med din kæreste, og om du ved hvad han tænker om hele situationen? Måske I kunne komme frem til noget bedre sammen, hvis du fortæller ham, hvordan du har det. 

I bund og grund ser jeg lidt dit brev som todelt, da du både er i tvivl om du vil være sammen med din kæreste, og om du skal fortælle ham, at du har været sammen med en anden. Det er måske godt for dig, at skille de to ting lidt ad, da det virkede til, du var i tvivl om du ville være sammen med ham før du tog på efterskole. I første omgang kunne det derfor være en idé, at tage stilling til om du vil være i forhold med ham lige nu. Nogle gange kan timingen godt være skidt, men det betyder ikke man nødvendigvis aldrig skal se hinanden igen. 

Du skal i hvert fald vide at jeg synes det er mega sejt du skriver herind om dine tanker og udfordringer. Jeg ønsker dig alt held og lykke med at tage din beslutning, husk du altid er velkommen til at skrive ind gennem chatten, hvis du har brug for det. Sidst men ikke mindst, så håber jeg du får en mega fed tid på efterskole! <3 

Kæmpe kram 

Emma <3 

 

 

 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater