Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Viden om

Laura Mørk

Artikler

Gode råd til din første gang

Den første gang er noget, som er vigtigt for de fleste af os. Det er begyndelsen på et sexliv med andre.

Hvis du tænker på at have sex den allerførste gang, så er der sikkert en masse tanker, der går igennem dit hoved: 

Hvordan føles det? 
Hvad gør man?
Hvordan kan jeg mindske min nervøsitet?

Vi har snakket med sexolog Sofie Krog, som vil hjælpe med at besvare nogle af de spørgsmål, som du måske har. 

Hvornår bør jeg have sex for første gang?

Det allerbedste tidspunkt at have sex den første gang er, når du er sikker på, at du har lyst til det. Det er meget forskelligt fra person til person, hvornår man har haft sex for første gang. Nogle har sex for første gang, når de er 13 år, mens andre først er klar i løbet af deres 20’ere.

I tvivl?

Chat med os


Det kan være svært at mærke efter, men du kan prøve at tænke over grunden til, at du gerne vil have sex:

Er det fordi alle andre har det?
Vil du gerne have et ry?

Eller

Er du drevet af din egen nysgerrighed og lyst?

Husk: Det er helt okay ikke at have lyst til at have sex.

Gør det ondt?

En stor del af den nervøsitet, som man kan have før sex den første gang, er forbundet med om det gør ondt at have sex. 

Dette kan være knyttet til myten om, at kvinder har en jomfruhinde. Det har vi ikke.
De fleste kvinder er født med kønskrans, som er en slimhinde, der kan strækkes eller rives under motion, første-gangs-sex eller andre aktiviteter. Her kan den godt bløde - det er meget naturligt. 

Mange kvinders kønskrans er allerede blevet brudt, inden de har sex den første gang. Hvis du er nervøs for, at du kommer til at bløde, så kan du altid lægge et mørkt håndklæde ud under jer, før I har sex.


Et godt tip generelt er at slappe af og føle dig komfortabel - så vil du højst sandsynligt ikke opleve, at det gør ondt.

Hvis det gør ondt, så skyldes det ofte den friktion, der kan opstå, hvis du ikke er helt våd nok. Derfor kan det være en god idé at sætte god tid af til forspil. Hvis du stadig er nervøs, kan I gøre brug af glidecreme. 

Husk: Det er normalt ikke at blive meget våd den første gang, når man er nervøs og anspændt.

Vær tryg ved din partner

Den første gang behøver ikke være med en kæreste eller en flirt, men det er vigtigt, at du føler dig tryg ved din sexpartner. 

Det er vigtigt, at du kan være dig selv - og at I sammen kan snakke om jeres forventninger til den første gang. 

Husk: Det vigtigste er, at du er komfortabel.

Snak sammen

Som tidligere nævnt, så er det en god idé, at du og din partner snakker om jeres forventninger, før I har sex: Diskutér, hvad I har lyst til og ikke lyst til den første gang.

I behøver ikke nå det hele den første gang I har sex.

Fortsæt med at kommunikere, imens I har sex:“Hvordan føles det her?”

“Hvor hårdt må jeg tage fat?” 

“Bevæger jeg mig for hurtigt - eller ikke hurtigt nok?”

Kommunikationen under sex er vigtig - både for din sexoplevelse og for at sikre, at både du og din partner fortsat er komfortable med det, der sker. Det er også god stil at tjekke ind efter sex - også selvom I ikke er kærester, eller at det var et one-night-stand.

Husk: Porno kan være en god inspirationskilde, men er ikke en realistisk afbildning af hvad sex skal være.

Brug prævention

Snak om prævention med din partner. Det skaber en tryghed at vide, at I har udelukket risikoen for både graviditet og sexsygdomme.
Det vil gøre oplevelsen mere komfortabel for både dig og din partner, at I ved, at I passer på hinanden og på jer selv.

Husk: Beskyttelse under sex hjælper jer begge med at slappe af både efterfølgende og under sex. 

Prøv igen senere

Det er helt naturligt, at det er lidt akavet at have sex første gang - også selvom det bare er første gang med en ny partner. 

Der er mange forskellige ting, som kan have påvirket oplevelsen negativt i forhold til dine forventninger.

Husk: Sex er noget, man lige skal lære. Ligesom du engang skulle lære at cykle. Det bliver bedre med tid og erfaring. 

Det er altid okay at sige stop

Det er altid okay at sige stop undervejs, hvis du føler dig overvældet eller kan mærke, at I overskrider dine grænser.

Det er okay ikke at have lyst til penetration den første gang, du har sex.
Der er mange forskellige måder at udforske sex på.
Det er også dejligt at slikke, røre og mærke hinanden.

Her kan det være en god idé at have snakket med sin partner om at tjekke ind undervejs - på den måde kan I begge sikre jer, at I ikke overskrider hinandens grænser.

Husk: Det er bedre at fortryde noget man ikke gjorde end noget, man har gjort. Du skal nok nå at indhente det hele.  

Se mere

Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.


Filtre
Filter viden

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Se, lyt eller læs:

  • Video
  • Blogindlæg
  • Podcast
Vis flere filtre Vis færre filtre
91 Resultater