Mange føler et kæmpe pres om, at de skal få topkarakterer, have mange venner, gå i det rigtige tøj, se godt ud og være perfekte udadtil. Når man er påvirket af nulfejlskulturen, kan man udvikle et negativt selvbillede, da det er et urealistisk pres, man lægger på sig selv. Nogle kan opleve at have behov for at kontrollere deres krop og vægt, da det kan give en opfattelse af kontrol. Desværre kan det udvikle sig i et rigtig usundt forhold til mad og vægt.
Her er 6 tegn på, at du kan være ved at udvikle et usundt forhold til din krop og vægt:
- Du har negative tanker om dig selv og din vægt
- Du har fået et større fokus på motion, sundhed, krop og udseende
- Du har en frygt for at tage på i vægt
- Du har et større fokus på mad og kalorier i løbet af dagen
- Du begynder at trække dig socialt og måske undgå situationer, hvor du skal spise sammen med andre
- Du spiser i hemmelighed
Er du i tvivl om eller nervøs for, at du måske er ved at udvikle en spiseforstyrrelse?
Chat med os
Mange bruger en spiseforstyrrelse til at lægge låg på svære følelser, få en oplevelse af kontrol, fjerne opmærksomheden fra det faktiske problem, gøre svære følelser konkrete eller noget femte. Men det er ofte meget farligt at forsøge at kontrollere sin vægt på den måde. Har du brug for nogen at tale med om det?