Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Viden om

GirlTalk

Artikler

Føler du dig alene?

Hvordan føles ensomhed, hvornår er man ensom og hvad kan man gøre, hvis man føler sig ensom og alene?

Måske kender du det, weekenden nærmer sig, og det virker til, at alle har planer. Filmaften, fødselsdagsfest og fredagshygge. Men du har ikke. Og pludselig føler du dig helt alene og udenfor. Du scroller på dine sociale medier, og det ligner, at alle pludselig laver alt muligt spændende, men ikke dig. Du er helt alene.

Og så rammer følelsen. Ensomhed, tomhed eller tristhed.

Føler du dig alene? Vi er her for dig

Chat med os


Eller måske er du selv til filmaften eller fødselsdagsfest - omringet af mennesker og venner, men du føler dig ikke set, og så breder følelsen sig. Ensomhed, tomhed og tristhed.

En følelse, der kan være svær at sætte ord på. Særligt, fordi det er forskelligt, hvordan og hvorfor vi oplever ensomhed. Men faktisk kommer de fleste til at opleve følelsen i løbet af livet - og det er helt normalt. 

Hvordan føles det så?

Vi er alle forskellige og har forskellige behov, derfor er det også forskelligt, hvorfor vi føler os ensomme. Man kan sagtens have venner, som man ses med ofte og stadig føle sig ensom. Ligesom man kan have få venner og ofte være alene uden at føle sig ensom. Ensomhed er ikke noget man er, men noget man føler eller oplever.

Det kan føles enormt tomt eller trist. Som om man er den eneste i verden, der føler dette. Det kan være følelsen af at være misforstået eller ikke at have nogen at tale med. Det er, når man oplever ufrivilligt at være alene, eller at ens sociale behov ikke bliver opfyldt.

Sådan defineres ensomhed

Ensomhed er, når man ikke føler sig forbundet med menneskerne omkring en - enten fysisk eller psykisk. Følelsen kan opstå, hvis man ikke oplever, at ens venner og familie forstår en.

Ensomhed er ikke nødvendigvis forbundet med, hvor mange venner man har omkring sig. Følelsen kan også opstå, når man er sammen med andre. Ligesom man også kan være meget alene uden at føle sig ensom. 

Læs flere

Det kan føles skamfuldt at sige det højt

Selvom mange, særligt unge, oplever ensomhed, kan det stadigvæk være enormt svært at sige højt, at man føler sig ensom og alene. Måske fordi ensomhed stadig er et tabu for mange. En forklaring på det kan være, at ensomhed ikke er nemt at spotte hos andre, derfor er det svært at spejle os i hinanden - og vi kan føle os helt alene med følelsen, hvilket kan gøre, at man føler en skam omkring ensomhed. 

Man kan også tænke, at man ikke burde føle sig ensom, hvis man har mange venner omkring sig og derfor ikke turde at åbne op om det. 

Har du flere spørgsmål om ensomhed? 

Skriv til brevkassen

Se mere

Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.


Filtre
Filter viden

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Se, lyt eller læs:

  • Video
  • Blogindlæg
  • Podcast
Vis flere filtre Vis færre filtre
121 Resultater