Jeg føler mig rigtig alene om alting og har brug for en/flere rigtig gode veninder man kan åbne op til
Hej jeg føler mig rigtig alene om alting og har brug for en\/flere rigtig gode veninder man kan åbne op til.
GirlTalks svar
Hej Therese,
Tusinde tak for dit brev <3
For at passe på din anonymitet, har jeg fjernet lidt af dit brev, hvor der indgik personlige informationer om dig. Hvis du vil læse mere om anonymitet, kan du se det her
Du fortæller at du føler dig meget alene og savner nogle veninder, som du kan åbne op til. Når jeg læser dit brev, får jeg sådan lyst til at give dig et stort kram. Den følelse du har, ved jeg at mange godt kan genkende, så du er bestemt ikke den eneste som har det på den måde. Vi taler med mange piger i GirlTalk, som føler sig alene og gerne vil have nogle venner.
Jeg vil rigtig gerne komme med nogle muligheder til dig, hvor du kunne få venskaber igennem. Der findes heldigvis mange tilbud, som man som ung kan komme i og som kan give gode venner, og gøre at man ikke føler sig så alene.
I GirlTalk har vi f.eks. det som hedder EmpowR, der er et gratis fællesskab for piger. Her mødes man i en gruppe på 4-8 piger 1 gang om ugen i et forløb på 10 uger. EmpowR findes i forskellige områder i Danmark - i Jylland dog kun i Aalborg lige nu. Man kan tale om både små og store ting der fylder, og mange af pigerne i EmpowR søger ligesom dig, nogle nye gode veninder, som de kan tale med.
Udover GirlTalk, så findes der jo utallige steder, hvor man kan få nye veninder. Fritidsaktiviteter eller online forum er gode steder til at finde nogle veninder. Jeg ved ikke om du har delt dine følelser og tanker med en voksen, men måske kunne det være en mulighed til at få hjælp til at finde en fritidsaktivitet eller et forum.
Du er meget velkommen til at skrive ind til os på SMS eller chat rådgivningen. Her kan vi tale om dét at føle sig alene og andre gode ting man kan gøre for at få nye venskaber.
Jeg sender dig et kæmpe kram og håber du kan bruge mit svar <3
Kærlig Hilsen
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs, hvad andre piger tumler med af spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
-
Det er anden gang jeg skal have min mens, men den er 6 dage forsinket er det normalt?
-
Jeg vil bare gerne anderkendes af mine venner
-
Min mor siger altid at jeg overdriver
-
Drengene snakker ikke til mig mere
-
Jeg har det svært når det kommer til bad efter idræt
-
Jeg føler mig aldrig god nok og jeg bliver jaloux på andre piger
-
En del af mig er bange for at få en kæreste og at jeg ikke vil have sex med ham
-
Jeg føler mig alene
-
På den nye skole føler jeg mig endnu mere udenfor
-
Jeg har haft min "første gang" og jeg er bange for at mine forældre bliver sure på mig
-
Jeg er vild med en fyr, men snakker næsten aldrig med ham
-
Jeg kan faktisk godt lide ham lidt men nu ved jeg ikke helt hvordan han har det med mig