Nyheder

GirlTalk

Nyheder

GirlTalk går ind i Uge Sex

Kalenderen siger uge 6, og det betyder, at der står seksualundervisning på skoleskemaet hos rigtig mange af landets grundskoler. Hos GirlTalk markerer vi også Uge Sex med både et oplysningssamarbejde og en kampagne på sociale medier.

Hos GirlTalk går vi ind i Uge Sex ved at åbne samtaler og give endnu flere unge adgang til den viden om krop, sex, grænser og meget mere, som vi formidler året rundt i vores rådgivning og fællesskaber. I år har vi både lavet en kampagne på vores sociale medier og et oplysningssamarbejde med Libresse på en række skoler landet over.

Pubertet og sex må ikke være tabu
På vores sociale medier dykker vi hele ugen ned i temaer som pubertet, seksualitet, grænser, menstruation og ’den første gang’ sammen med vores unge ambassadører, influenter og andre kendte, som alle har sagt ja til at dele ud af deres personlige erfaringer. Med kampagnen håber vi på at vise, at alt det, der handler om krop og sex kan være let at tale om og ikke behøver at føles så skamfuldt.

I hele februar måned kommer vores podcastserie ’Mission GirlTalk’ også til at handle om sex, når vært Karoline Hamm blandt andet inviterer radiovært Jens-Malthe Næsby med på en mission om at tale om, hvorfor det er skamfuldt for ham at snakke om sex med sine kammerater.

Samarbejde om cyklus og sundhed
Men vi er ikke kun til stede digitalt. Som en del af Uge Sex indgår vi i år et partnerskab med Libresse, hvor vi sammen forsyner over 200 danske grundskoler landet over med materiale, der har til formål at formidle viden om krop, cyklus, pubertet og den første menstruation på en simpel og letforståelig måde. Hertil oplyser vi de unge piger og kvinder om GirlTalks tilbud. Kampagnen er muliggjort med et sponsorat fra Libresse.

Vi håber, at materialet kan være med til at understøtte undervisningen i Uge Sex i udskolingen, og sikre at pigerne i målgruppen ved hvor de kan gå hen, hvis de har brug for mere viden eller en at tale med.

Sidder du som lærer i grundskolen og ønsker mere viden eller at få tilsendt materiale, så kan du læse mere her: www.GIRLTALK.DK/VOKSNE/VIDEN-TIL-UDSKOLINGEN/

 

Libresse har i en årrække støttet GirlTalks arbejde som sponsor og som strategisk samarbejdspartner. Du kan læse mere om samarbejdet her: https://www.libresse.dk/libresse-x-girltalkdk/

Flere Nyheder

Her finder du seneste nyt, pressemeddelelser og udgivelser fra GirlTalk


Filtre
Filter nyheder

Vil du vide mere om:

  • Pressemeddelelser
  • Publikationer
  • Nyheder
50 Resultater